20-årige Alice Hall fra England led af en sjælden sygdom, som havde samme symptomer som en graviditet.

En junimorgen vågnede den unge kvinde op med kvalme. Derfor besluttede hun sig for at tage en graviditetstest - og ganske rigtigt, så var testen positiv.

En læge bekræftede, at Alice Hall var gravid. Det skriver det britiske medie The Mirror.

»Jeg er kun 20 år, og selv om det ikke var planlagt, så var min kæreste (Christopher Tolles red.) og jeg stadig begejstrede,« siger Alice Hall til The Mirror.

På daværende tidspunkt havde Alice Hall dannet par med Christopher, der er salgsassistent, i ni måneder. På trods af det satte parret sig for at beholde barnet og begyndte at lede efter navne til den lille.

Men det unge par skulle få sig et chok. Efter otte uger begyndte Alice Hall nemlig at bløde. Hun tog derfor til sin egen læge, som sendte hende videre til Hereford Hospital, hvor hun skulle scannes.

»Det var hjerteskærende, da lægen fortalte mig, at jeg havde aborteret,« fortæller Alice Hall.

Stadig gravid?

Dog bekræftede en graviditetstest, at Alice Hall stadig havde et lille liv inde i livmoderen.

Efter en uge med smerter vendte Alice Hall tilbage til hospitalet. Lægerne troede, hun var gravid udenfor livmoderen, så de satte nogle undersøgelser i gang.

Det viste sig, at der var hævelse i livmoderen, og lægerne havde ingen idé om, hvad det kunne være.

»Jeg blev lettet, da det viste sig, at jeg ikke var gravid udenfor livmoderen. Men glæden varede ikke længe, da de slog fast, at jeg ikke var gravid,« siger Alice Hall.

Alligevel oplevede hun fortsat at have graviditetssymptomer.

»Det var så forvirrende, ingen vidste, hvad der foregik inde i mig,« fortæller den 20-årige kvinde.

Alice Hall.
Alice Hall.
Vis mere

Tumor i livmoderen

Hun blev henvist til et hospital i London, hvor de fandt ud af, at noget var helt galt.

Alice blev diagnosticeret med den sjældne sygdom molær graviditet, der havde forårsaget, at en tumor voksede i livmoderen. Lægerne havde fundet en svulst på størrelse med et foster i livmoderen, og det var kræft.

»Mit sind nedsmeltede totalt. Jeg kunne dø af blodtab, hvis lægerne skar den af. Det var virkelig rystende,« siger den engelske kvinde.

Rask i dag

Alice Hall fik otte gange kemoterapi, men vågnede en septembermorgen med voldsom smerte. Hun ringede derfor til sin læge.

Hun blev kørt til hospitalet, hvor hun fik at vide, at hun skulle 'føde' sin tumor, der på det tidspunkt vejede omkring et pund - cirka et halvt kilo.

Efter 30 timers 'fødsel' lå tumoren i toilettet, og Alice beskriver det som en 'traumatisk oplevelse'. Men i dag er hun i bedring. På trods af oplevelsen vurderer lægerne, at hun stadig kan få børn.

»Når jeg har genvundet styrke, planlægger Christopher og jeg at prøve at få en baby,« siger Alice.

Alice Hall har skrevet om oplevelsen på Facebook, se det her: