Torsdag aften er en betjent blevet dræbt i centrum af Paris på den kendte gade Champs-Élysées, da mindst én ukendt gerningsmand steg ud af en bil og begyndte at skyde med en kalasjnikov. Danskeren Søren Ellegaard oplevede episoden på tætteste hånd, da han befandt sig få meter fra stedet, hvor skuddene blev affyret.

»Da betjenten gik ned, kastede jeg mig også ned. En betjent begyndte så at forsvare os, og jeg kunne se skudhuller maksimalt en meter fra mig. Jeg ventede bare på at mærke, at jeg selv blev ramt,« skriver Søren Ellegaard til Ekstra Bladet

Søren Ellegaard var på Champs Elysées, da skuddene blev affyret på den kendte gade. Da han så en betjent kaste sig i jorden, gjorde han det samme. Han skriver til Ekstra Bladet, at folk er bange, hvor han befinder sig, men han er taknemmelig for at være sluppet væk derfra.

Du kan læse mere om episoden HER.

Lige nu befinder han sig i et butikslokale, hvorfra han først kan komme ud efter midnat.

»Folk er bange, men vi er ok. Jeg er bare taknemmelig for, at jeg ikke er blevet ramt, skriver Søren Ellegaard, der har fået at vide, at han og de andre først kan komme ud af butikslagret efter midnat,« skriver Søren Ellegaard til Ekstra Bladet.

Betjenten blev dræbt, da en ukendt gerningsmand torsdag aften steg ud af en bil og begyndte at skyde med en kalasjnikov, oplyser et øjenvidne ved Champs-Élysées.

Politiforbundet i Paris skriver på Twitter, at den dræbte betjent blev skudt, da han holdt for rødt lys i en bil. Her kørte en mand op på siden af politibilen og skød med automatvåben. Efter at have skudt og dræbt den ene betjent, steg han ud af bilen og forsøgte at flygte, mens han skød og sårede to andre, inden han selv blev skudt, skriver BFMTV.