22 menneskeliv gik tabt, da den 22-årige selvmordsbomber Salman Abedi natten til tirsdag detonerede sin sprængladning ved en koncert med teenageidolet Ariana Grande i Manchester Arena.
En af de dræbte er teenagemoren Wendy Fawell, der var mor til 15-årige Charlotte Fawell, som overværede koncerten i Manchester, indtil det forfærdelige indtraf. Også Wendy Fawells nære veninde Caroline Davies befandt sig i arenaen, men hun overlevede på mirakuløs vis.
Nu har Caroline Davies gjort en rørende handling, der får stor betydning for hendes liv fremover. Hun har nemlig valgt at adoptere sin bedste venindes datter, Charlotte Fawell, der nu er blevet moderløs.
»Jeg kan ikke erstatte Wendy, men jeg vil altid være der for Charlotte. Jeg vil gøre alt for hende, og jeg vil elske hende, som var hun mit eget barn. Jeg vil ikke lade hadet vinde,« udtaler Caroline Davies til The Mirror.
Wendy Fawell blev dræbt, da hun ventede på sin datter i arenaens udgangsområde i slutningen af koncerten. Det var her, bomben sprang og tog livet af så mange uskyldige, heriblandt Wendy Fawell selv.
Charlotte Fawell er naturligvis sønderknust over tabet af sin mor, men hun henrykt over Caroline Davies rørende handling. Charlotte Fawell fortæller til The Mirror, at moderens veninde altid har været en reservemor for hende.
Den 15-årige teenager er ked af, at hun i det hele taget havde købt billetter til koncerten. Også Charlotte Fawells storebror, Adam på 29 år, sender en hilsen til sin afdøde mor.
På de sociale medier skriver han:
’Jeg er ked af, at Wendy Fawell ikke overlevede eksplosionen. R.I.P. mor xxx’
Den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat har taget ansvaret for Manchester-massakren, der altså blev udført af 22-årige Salman Abedi, der har libysk baggrund, og som var bosiddende i Manchester.