Højesteret har taget en historisk afgørelse om, at Storbritanniens udmeldelse af EU kræver et parlamentsflertal. Det vil ikke blokere for udmeldelsen, men for premierminister Theresa May er det et ydmygende tab af den fulde, politiske kontrol med processen.

Den britiske udmeldelse af EU kræver en godkendelse i Over- og Underhuset. Det afgjorde den britiske højesteret tirsdag med dommerstemmerne 8 imod 3.

Dermed skal Underhusets parlamentarikere måske allerede i næste uge hastebehandle et lovforslag om udmeldelsen. Politiske iagttagere forventer, at et flertal i det britiske parlaments to kamre vil acceptere udløsningen af »artikel 50«, men Højesterets beslutning gør med et slag den politiske udmeldelsesproces mere uforudsigelig.

Højesterets afgørelse bliver kaldt en historisk beslutning, der sætter rammer for regeringens autoritet over for parlamentet. EU-modstandere har kritiseret Højesteret for at »æde sig ind« i de politiske beslutninger ved at acceptere sagen. Tidligere dommere i sagen, ved en lavere domstol, er på avisen Daily Mails forside blevet kaldt »fjender af folket« og de civile borgere, der har rejst sagen mod regeringen, er blevet truet og chikaneret.

Det er første gang i 140 år, at samtlige dommere i Højesteret, eller den højeste juridiske myndighed før det, alle har været med til at afgøre en sag. Højesteretspræsidenten har understreget, at domstolen alene beskæftiger sig med de forfatningsmæssige bestemmelser, og at domstolens afgørelse ikke forhindrer eller påvirker folkeafstemningens flertal for at forlade EU.

Labours leder, Jeremy Corbyn, udsendte lige efter domstolens afgørelse en erklæring om, at det største oppositionsparti »ikke vil forhindre« EU-udmeldelsen. Det betyder, at premierminister Mays parlamentsflertal for beslutningen virker helt sikkert. Ifølge BBC vil Labour til gengæld kræve, at regeringen i de kommende EU-forhandlinger prioriterer fortsat toldfri adgang til EU. Mere besværligt kan det blive, at Labour vil kræve garanti for, at britiske arbejdstageres rettigheder ikke bliver berørt af beslutningen.

Mest uforudsigelig er Labours krav om en »meningsfuld afstemning« i parlamentet om den endelige udmeldelsesaftale med EU. May lovede forleden i en tale, at der vil blive en afstemning om aftalen, men der hersker stor tvivl om, hvad afstemningen egentlig vil betyde så sent i processen.

EU-minister David Davis har erklæret, at parlamentets afvisning af en aftale simpelthen vil betyde, at Storbritannien forlader EU uden aftale. Der er også tvivl om, hvorvidt en afstemning i parlamentet vil gælde udmeldelsesbetingelserne eller en kommende handelsaftale med EU eller måske begge dele.

De særligt EU-positive partier i parlamentet som Liberaldemokraterne og skotske SNP har bebudet en række ændringsforslag til en »artikel 50-lov,« hvor det mest vidtrækkende kan blive et krav om en ny folkeafstemning. Det forventer ingen i øjeblikket vil ske. Men Liberaldemokraterne har væsentlig mere magt i Overhuset, end de otte medlemmer i Underhuset giver, og partiet har alt at vinde og meget lidt at tabe ved en højprofileret modstand mod EU-udmeldelsen.

Afvisning af krav fra SNP vil give det nationalistiske selvstændighedsparti mulighed for at fortælle de skotske vælgere, at de ikke har nogen indflydelse på Brexit-processen. Den britiske højesteret afgjorde i deres kendelse, at kun det britiske parlament har forfatningsmæssig ret til at tage stilling til EU-udmeldelsen, mens et tilsvarende krav i retssagen fra selvstyreparlamenterne i Skotland, Nordirland og Wales blev afvist.

Vurderingen umiddelbart efter Højesterets afgørelse var, at premierminister May fortsat vil være i stand til at indlede EU-udmeldelsen »senest ved udgangen af marts«, som hun gentagne gange har lovet at ville gøre. Men det er en politisk ydmygelse, og det kan rokke ved regeringens autoritet fremover for at håndtere Brexit. Højesteret har reelt sagt, at den daværende konservative regering ikke havde gjort lovarbejdet ordentlig forud for EU-folkeafstemningen.

Efterfølgende har den nye konservative regerings fortolkning af dens egen autoritet omkring EU-udmeldelsen været i strid med Storbritanniens forfatningsmæssige bestemmelser. Mays regering havde allerede tabt sagen ved en lavere domstol og appellerede derefter afgørelsen til Højesteret. Og regeringen tabte igen sagen, der er en civil retssag rejst og anført af finanskvinden Gina Miller og frisøren Deir Dos Santos om det, der er kaldt en af de vigtigste, politiske beslutninger og en af de vigtigste, forfatningsmæssige beslutninger nogensinde i Storbritannien.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien