Var du til stede ved koncerten? Skriv til op på 1929@bt.dk eller på vores side på Facebook.

Forældre og andre pårørende forsøger desperate at finde deres kære efter tragedien i Manchester. De efterlyser deres børn, søskende og kærester på de sociale medier.

I de hektiske timer efter eksplosionerne i Manchester Arena mandag aften leder bekymrede briter efter familie og venner, som har været til koncerten, men som de ikke kan få kontakt til. Andre kan ikke komme i kontakt med pårørende, der har været til koncerten. Derfor bruger mange de sociale medier for at finde deres kære.

22 personer meldes dræbt efter en eller flere eksplosioner ved en Ariana Grande-koncert i Manchester mandag aften omkring klokken 22.45 dansk tid. Op mod 59 personer meldes indtil videre kvæstede.

Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

I timerne efter angrebet gik mange briter på de Facebook og Twitter for at efterlyse dem, de savner under hashtagget #ManchesterMissing, #Manchester eller #ManchesterArena. Flere af de personer, der dukker op på siderne, er unge mennesker og børn.

Facebook har også aktivieret sin 'safety check' feature, hvor folk, der har været på stedet, kan tjekke ind og dermed vise, at de har det godt og er i sikkerhed.

Foto: REUTERS TV
Vis mere

Tv-billederne efter eksplosionerne viser, hvordan folk flygter i panik. Flere af dem dækket af blod.

De nedenstående billeder viser mennesker, som umiddelbart efter koncerten blev meldt savnede.

Ifølge den britiske avis Daily Mail forlod mere end 50 børn arenaen uden ledsagelse, og de er nu blevet bragt til et nærliggende hotel.

På Twitter tilbyder mange borger i byen under hashtagget #RoomForManchester husly og kørelejlighed til koncertgængere, der ikke kan komme hjem.

Manchester Arena er en af Europas største indendørs arenaer med plads til op til 21.000 mennesker. Der var udsolgt til koncerten. Mange af dem børn og unge, som havde fået billetterne i jule- eller fødselsdagsgave.

Britisk politi oplyser til BBC, at man efterforsker episoden som en mulig terrorhandling.

I skrivende stund melder det danske udenrigsministerium, at der ikke skulle være danskere blandt de dræbte.