Afviser kendskab til cyberangreb

Kina: Vi har ikke hacket Google

Internet cafe Kina

Kinesere er online på en internetcafé i byen Wuhan. (Foto: Reuters) Se stort billede

De kinesiske myndigheder afviser blankt, at de som påstået af USA og Google skulle have noget med et massivt hackerangreb på søgemaskinen at gøre.

I et internetopgør med USA benægter Kina enhver form for statslig indblanding i cyberangreb på Google og forsvarer nødvendigheden af censur af internettet.

Udtalelserne citeres i interviews med det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, efter at Det Hvide Hus siger, at USA's præsident, Barack Obama, er "bekymret" over, at Google hævder at være blevet angrebet af hackere i Kina.

Den amerikanske internetgigant Google har truet med at lukke sin kinesiske søgemaskine og afslutte alle engagementer i landet som følge af cyberangreb. Google har også sagt, at firmaet ikke længere er villig til at bøje sig for den kinesiske regerings censur.

- Beskyldningen om, at den kinesiske regering har deltaget i alle cyberangreb, er grundløs og har til formål at rakke ned på Kina," siger en unavngiven talsmand for Ministeriet for Industri og Informationsteknologi til Xinhua.

- Vi er klart imod det. Kinas politik for internetsikkerhed er gennemsigtig og konsekvent, tilføjer talsmanden.

/ritzau/AFP

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: