Erin Andrews foran retten i Los Angeles, Californien, efter manden, der optog hende nøgen uden hendes samtykke, Michael David Barrett, blev idømt to år og seks måneders fængsel den 15. marts 2010. Nu er hun i endnu en retssag, hvor hun forlanger en kæmpe erstatning fra hotellet, hvorpå hun og Michael David Barrett boede, da videoen af hende blev optaget.
Erin Andrews foran retten i Los Angeles, Californien, efter manden, der optog hende nøgen uden hendes samtykke, Michael David Barrett, blev idømt to år og seks måneders fængsel den 15. marts 2010. Nu er hun i endnu en retssag, hvor hun forlanger en kæmpe erstatning fra hotellet, hvorpå hun og Michael David Barrett boede, da videoen af hende blev optaget. Foto: ANDREW GOMBERT

Retssagen mellem Marriott-hotellet i Nashville og den amerikanske sportsjournalist Erin Andrews er i fuld gang, efter en beboer på hotellet optog hende uden tøj på gennem nøglehullet til hendes værelse. Erin Andrews forlanger 75 millioner dollars (515 mio. kr.) i erstatning fra hotellet.

Det skriver New York Post.

Det sker, fordi hotellet ikke spurgte manden, som optog hende tilbage i 2009, Michael David Barrett, ind til, hvorfor han specifikt ønskede et værelse ved siden af hendes.

Erin Andrews

Den tidligere forsikringschef har forfulgt Erin Andrews gennem flere år som en såkaldt stalker. Efter hans eget vidneudsagn kom han på idéen med at skaffe af nøgenbilleder- og video af journalisten med henblik på videresalg efter at have set hende på sportsprogrammer forud for hændelsen.

Men da ingen større medier ville købe optagelserne, lagde Michael David Barrett dem ud på internettet.

Han er sidenhen idømt 30 måneders fængsel.

Brød sammen i gråd

Da Erin Andrews selv skulle afgive sin forklaring ved vidneskranken i retten i går, brød hun grædende sammen.

boy and girl 4578

Hun fortalte blandt andet om, at hun dårligt kunne tro sine egne ører, da hun blev bekendt med videomaterialet, af en journalist fra magasinet Sports Illustrated i en telefonsamtale.

»Jeg kunne mærke det i mit bryst og i mit hoved. Jeg så to sekunder af det og sagde 'Åh min gud, jeg bliver nødt til at ringe tilbage til dig', hvorefter jeg ringede til mine forældre,« kunne den tårevædede 37-årige kvinde fortælle i salen, lige før hun berettede om, hvordan hun havde skreget grådkvalt i telefonen under en samtale med sin far.

»Jeg skreg ind i røret: 'Far! Alle kan se mig nøgen på internettet!'«

Solcenter46644

Erin Andrews på den røde løber ved den 45. udgave af Country Music Association Awards i Nashville, Tennessee. Billedet er taget den 9. novemver 2011.
Erin Andrews på den røde løber ved den 45. udgave af Country Music Association Awards i Nashville, Tennessee. Billedet er taget den 9. novemver 2011. Foto: HARRISON MCCLARY

Troede hun ville have opærksomhed

Efter omverden blev bekendt med videoen af hende, blev hun anklaget for selv at have lagt videomaterialet på nettet i forsøget på at skabe mere opmærksomhed omkring sig.

Selv FBI var angiveligt skeptiske over for ægtheden af hendes anmeldelse.

Kvinde_i_bad

I retten i går fortalte hun, at hun var draget med sin far til Los Angeles for at mødes med efterretningstjenesten, da de ifølge hende gerne ville se hende i øjnene og sikre sig, at hun ikke selv havde en finger med i hændelsen.

»Jeg kan huske min far sagde til mig: 'Der er også en kvinde til stede, og hun skal prøve at finde ud af, om du taler sandt'. Jeg trådte ind i lokalet og kastede op og trådte så tilbage ind i lokalet. De troede på mig, da jeg kom tilbage efter mit ildebefindende.«

Ville være kendt som sportskyndig kvinde - ikke for hotelskandale

I dag er Erin Andrews bevidst om, at videoen af hende uden tøj på, der blev optaget, efter hun havde været i bad, aldrig vil kunne fjernes fra internettet.

Hun har valgt at sagsøge hotellet alligevel, fordi hun ikke vil lade sig finde i hvad som helst, og fordi hun mener, at hotellet burde have beskyttet hende bedre mod sin stalker.

wz

Selv i dag, knap syv år siden episoden, minder seerne af hendes sportsprogrammer hende stadigvæk om, at videonmaterialet ligger frit tilgængeligt på nettet.

Entet ved at gøre hende opmærksom på, hvilke af hendes kropsdele de har luret på eller ved at sende stillbilleder fra optagelser til hende.

»Jeg ville bare gerne respekteres og være kendt som 'nabopigen, som godt kunne lide sport'. Nu er jeg 'pigen med hotelskandalen'. Det er pinligt.«

»Det her kunne være undgået. Nashville Marriott kunne bare have ringet til mig og fortalt, at Barrett havde anmodet om værelset ved siden af. Og så kunne jeg have ringet til politiet.«

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook