Lige nu befinder vi os på det farligste tidspunkt i hele menneskehedens historie.

Det mener en af verdens førende teoretiske fysiskere, Stephen Hawking.

Og Cambridge-professoren tænker ikke på, at den amerikanske præsident snart hedder Donald Trump, og at han inden længe sidder med sin ene finger på atombomben.

Den verdensberømte fysiker er nervøs for, at vi har evnen til at ødelægge vores planet, men vi har ikke evnen til at undgå det.

Det siger han ifølge britiske Metro.

Og så hjælper det naturligvis ikke, at der sidder en populistisk milliardær med ekstrem kort lunte med adgang til verdens farligste våben, tilføjer han.

»Vi er på det farligste tidspunkt i udviklingen af menneskeheden,« siger Hawking.

Det bekymrer fysikeren, at vi bruger som meget energi på at finde ud af, hvordan vi kan udslette hinanden og hele kloden, men slet ikke tænker på, hvordan vi kan undgå det.

»Nu har vi teknologien til at ødelægge planeten, som vi lever på, men vi har endnu ikke udviklet evnen til at undslippe det.«

»Måske har vi etableret beboede kolonier mellem stjernerne om et par hundrede år, men lige nu har vi kun én planet, og vi bliver nødt til at samarbejde om at beskytte den.«