Den japanske sumobryder Taiho er død, 72 år gammel. Han blev efterkrigstidens mest populære sumobryder, selvom han egentlig var en lille splejs.

Den mest populære sumobryder i Japan efter Anden Verdenskrig Taiho er død, 71 år gammel af et hjertetilfælde.

Han havde sin storhedstid i 1950'erne og 1960'erne, før han blev pensioneret i 1971, hvor han var forbillede for en hel generation af japanske drenge og piger. Blandt hans fans siges at være den japanske kejser Hirohito, skriver The Guardian.

Han fik succes i kraft af sin teknik, for han var en spinkel type i sumobryderkredse. Da han debuterede, vejede han kun knap 100 kilo, og han nåede aldrig højere kampvægt end godt 130 kilo, hvilket er ingenting i de kredse, hvor en sumobryder gerne vejer op mod 225 kilo.

Han vandt som den yngste nogensinde den mest prestigefyldte og omtalte japanske sportskonkurrence, da han i 1956 vant Emperors Cup. Turneringen har en historie, der er over 2000 år lang. Taihos rekorder i turneringen er endnu ikke blevet brudt.

Taiho havde en ukrainsk far og en japansk mor. Faderen var flygtet fra sit hjemland efter revolutionen i 1917 til øen Sahkalin, som efter Anden Verdenskrig blev sovjetisk. Taiho og hans mor blev derfor sendt til Japan, hvor de bosatte sig på den nordlige ø Hokkaido. Faderens skæbne kendte de ikke, og de kom aldrig til det, heller ikke da Taiho brugte sin popularitet til at forsøge at skaffe oplysninger om ham, da han rejste rundt i Sovjetunionen som sumostjerne.

Taiho stiftede en sumoskole, som han drev efter sin pensionering som bryder.