En regulær fødevarekrise truer nu flere flygtningelejre i Jordan og Syrien, efter at FNs World Food Program i denne måned har bremset fødevarerationer til hundredtusindvis af flygtninge.
Organisationen er lige nu i akut pengemangel og mangler mere end 1,8 milliard danske kroner for at kunne opfylde behovene for de millioner af syrere, som er berørt af konflikten resten af året.
Indtil de penge er fundet, må nogle flygtninge helt undvære mad, mens et stort antal får halveret deres ration, så de får, hvad der svarer til 3,27 kr. om dagen at købe mad for.
Det oplyser Anne Poulsen, direktør for FNs Fødevareprograms Nordiske Kontor i København til BT.
Nogle får lidt – andre intet
»Vi bliver i denne måned nødt til helt at skære støtten væk for 229.000 flygtninge, der opholder sig i Jordan, og 131.000 flygtninge, som opholder sig i Libanon. Vi har simpelthen ikke midlerne til at hjælpe dem.
Vi har samtidig været nødsaget til at halvere værdien af den madration, som vi vurderer er nødvendig for at kunne klare sig, for i alt 1,3 mio. flygtninge,« siger Anne Poulsen.
De flere millioner flygtninge der lige nu opholder sig i flygtningelejre i Syriens nabolande, får af FNs World Food Program værdikuponer, som de kan indløse i supermarkederne. Kuponerne er de fleste steder blevet afløst af et elektronisk betalingskort. Anne Poulsen uddyber, at de 1,3 mio. flygtninge, som har fået halveret deres ration, hver måned nu får sat penge ind på deres kort, som svarer til, at de skal leve for 50 cent, eller 3,27 danske kr., om dagen.
»Målsætningen er, at en flygtningefamilie hver måned får sat et beløb ind, så de kan købe mad svarende til 2.100 kalorier om dagen pr. familiemedlem. Det beløb har vi måttet halvere for de 1,3 mio. flygtninge. Omregnet i penge betyder det, at de nu i snit skal leve for 50 cent om dagen,« siger FN-direktøren.
I EU taler man i disse dage intenst om, hvordan man fordeler de mange flygtninge, som er søgt mod Europa, og som lige nu har korsluttet den frie bevægelighed og Schengen-samarbejdet.
Det har forlydt, at landene var nødt til at tilslutte sig EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers forkromede plan om at fordele 160.000 flygtninge mellem EU-landene over de næste to år, før man kunne komme videre med langsigtede løsninger.
Alt imens er situationen i disse dage så dramatisk i flygtningelejrene i Syriens nabolande, at det ironisk kan tvinge Jean Claude Juncker til en ny fordelingsplan, hvis verdenssamfundet ikke finder de næsten to mia. kr., der skal til for at kunne brødføde de mange flygtninge, der efterhånden har opholdt sig i lejre i fire år.
Flygter tilbage til Syrien
»I Tyrkiet har vi også måttet skære støtten væk for 68.000 flygtninge, så situationen er heller ikke god der. Vi har fået meldinger om, at flere nu i stedet vil forsøge at tage tilbage til Syrien. På trods af at der er borgerkrig og landet delvist er i opløsning, så håber familierne at kunne finde muligheder for at overleve der.
Andre familier gifter deres piger bort i en tidlig alder, fordi de ikke kan forsørge dem. Når du ikke længere kan se, hvor dit næste måltid skal komme fra, så bliver situationen desperat, og så er du nødt til at træffe barske valg,« siger Anne Poulsen.
Vil de flygtninge, som ikke får mad, søge mod Europa?
»Det er et godt spørgsmål. Umiddelbart vil jeg sige ja. Hvis de overhovedet kan finde midlerne til det. Som forældre er det fundamentalt at sørge for at ens børn får noget at spise, kan gå i skole osv.
Det er klart, jo bedre vi kan opfylde de basale behov i flygtningelejrene – det gælder ikke kun mad, men også adgang til lægehjælp, medicin, skolegang mm. – desto flere vil blive. Der er de trods alt tættere på Syrien, hvor mange har deres familie og gerne vil vende tilbage, når det er muligt,« siger Anne Poulsen.
