Studerende på statskundskab overvurderer deres egne evner allermest, tæt fulgt af jura, økonomi og erhvervsøkonomi. I Schweiz altså.
Selvtillid er godt, men selvfedme er bedre. Det ser ud til at være mottoet for i hvert fald et udsnit af statskundskabsstuderende i et stort videnskabeligt forsøg, der har undersøgt graden af selvovervurdering hos studerende.
Vurdering af egne evner menes at spille en rolle både for valget af studieretning og for, hvordan man senere klarer sig i livet. Og selvtillid er ikke altid af det gode, hvis den er ubegrundet. Overdreven selvtillid kan føre til boligbobler og .com-bobler. Ubegrundet optimisme kan føre til arbejdsløshed. Og kæphøjhed var en væsentlig udløser af børskrakket og depressionen i 30'erne,
For at måle graden af selvovervurdering hos studerende, fik amerikanske og schweiziske forskere indrulleret 711 førsteårs-studerende på universiteterne i St. Gallen og Lausanne i Schweiz i et forsøg som frivillige deltagere.
Forsøget foregik i grupper af forskellig størrelse, der udførte opgaver i halvanden time.
Deltagerne blev blandt andet bedt om at angive årstallet for fem historiske hændelser, herunder Tjernobyl-katastrofen og Concordens jomfrurejse. Jo tættere de studerende kom på det rigtige årstal, jo flere point fik de. Bagefter skulle de studerende - stadig uden kende det rigtige svar - vurdere hvordan de klarede sig sammenlignet med andre i samme gruppe. Forskellen på deres faktiske præstation og deres vurdering af egen præstation blev taget som udtryk for over- eller undervurdering.
Det vil sige, at en meget dygtig studerende, som svarede korrekt med alle fem årstal, og som samtidig vurderede sig selv som meget dygtig, ville få en neutral score på selvvurderingsskalaen. Det ville også gælde for en dårlig student, der var ganske klar over sin egen ringe præstation, så overvurderingsskalaen siger ikke noget om de faktiske egenskaber.
En middelmådig studerende, der fandt sig selv ganske fantastisk, ville til gengæld få en meget høj overvurderings-score, og det er her, statskundskab bonner ud. I gennemsnit placerede de studerende på statskundskab sig selv 1,4 trin for højt på en 12-trinsskala. Studerende på jura, økonomi og erhvervsøkonomi overvurderede også sig selv, men ikke så meget som de statskundskabsstuderende, selvom juristerne var tæt på.
Læs den videnskabelige artikel: Overconfidence and Career Choice
I de ørige samfundsvidenskaber var der en mild overvurdering, mens både lægestuderende og studerende fra naturvidenskaberne undervurderede sig selv. De mest undervurderende studerende var fra humaniora. Og de studerende er kun lige startet på det første år, så det kan ikke være noget, de lærer på studiet, men noget de bringer med sig.
Ingeniørstuderende hverken over- eller undervurderede sig selv i gennemsnit, men der var enorm forskel på kønnene. De mandlige ingeniørstuderende overvurderede sig selv i samme grad som kvindelige økonomer, mens de kvindelige ingeniørstuderende undervurderede sig selv lige så meget som de kvindelige humaniorastuderende, et helt trin lavere på 12-trinsskalaen.
På alle studierne vurderede de mandlige studerende i gennemsnit sig selv højere end de kvindelige, men der var en stor spredning på både kvinder og mænd på alle studier. Hos de jurastuderende var kvinderne tættest på i gennemsnit at overvurdere sig selv lige så meget som mændene, hvilket vil sige meget - et helt trin på 12-trinsskalaen. På fem studier var forskellen så markant, at mændene i gennemsnit overvurderede sig selv, mens kvinderne undervurderede sig selv.
Men undersøgelsen er jo udført i Schweiz, så resultaterne kan sikkert ikke bare overføres til danske forhold, hverken forskellen på kønnene eller det at studerende på statskundskab - for slet ikke at tale om de cand.scient.pol'er de udvikler sig til - skulle være særligt kæphøje.
