- Han var verdens fineste mand. Min eneste ene. Så kort og præcist udtrykker Amanda Lindgren sin kærlighed til Alex Teves. I fredags reddede den 25-årige mand kærestens liv, da han under massakren i Colorado brugte sit egen krop som et skjold. Han tog kuglen og døde. Hun overlevede.
Mandag aften var Amanda Lindgren én af de efterladte, der mødte op i retten i Aurora for at se manden, der har ødelagt deres liv, James Holmes.
I fredags dræbte den 24-årige Holmes 12 og sårede ydeligere 58 under en midnatspremiere på den nye Batman film 'The Dark Knight Rises'.
Og én af de dræbte var Amandas kæreste Alex Teves, der døde som en helt.
Da morderen James Holmes tyve minutter efter midnat fredag morgen trådte ind foran lærredet, blev alt panik.
Læs også: Han slog min lille pige ihjel
Galningen kastede en slags røgbombe, der blændede de paniske biografgæster. Men den psykologistuderende Alex Teves var blandt de få, der tænkte klart.
Læs også: Så vild ser Batman-morderen ud
Han skubbede således kæresten ned på gulvet. Og før James Holmes nåede at rette sine automatvåben i deres retning, dækkede Alex' kærestens krop med sin.
Kuglerne dræbte Alex Teves på stedet. Men Amanda overlevede uden en skræmme.



