Kabul-angreb undrer ikke Kai Vittrup

Lederen af EU's politimission i Afghanistan, Kai Vittrup, er ikke overrasket over mandagens terrorangreb i Kabul. Men angrebets omfang kommer bag på ham.

Det massive koordinerede terrorangreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, mandag overrasker ikke Kai Vittrup, der er leder af EU's politimission i Afghanistan.

- Koordinerede angreb, hvor man angriber med selvmordsbomber, bilbomber og mandskab med maskinpistoler på samme tid, har vi set gennem nogen tid. Mønstret er det samme, så det kommer ikke bag på os. Men omfanget af angrebet overrasker, siger Kai Vittrup over telefonen fra Kabul.

Ifølge Vittrup tegner der sig et klart billede af, at både selvmordsbombere og bilbomber blev taget i brug ved mandagens angreb.

- Men der er tvivl om antallet af terrorister. Taliban siger selv, at de var 20. Men det afghanske politi mener, at der var færre - måske 10 - og at fem blev dræbt og fem andre forsvandt. Antallet ligger måske midt imellem, siger Vittrup.

Han betegner angrebet som meget ubehageligt, for "uskyldige bliver dræbt, og politifolk bliver dræbt". Endnu har han ikke fået bekræftet, at politifolk er dræbt under mandagens angreb. Men han understreger, at de afghanske politifolk lever et farligt liv. I 2009 blev 1300 afghanske betjente dræbt rundt om i Afghanistan.

- Man kan fundere over, om angrebet har noget at gøre med, at de afghanske ministre holder møde i dag. Det kan også være, at man vil demonstrere, at Kabul, der nok er den mest sikre by i Afghanistan, ikke er mere sikker, end at man kan angribe den, hvornår man vil. Det er et meget stærkt signal at sende, må man sige, understreger Vittrup.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: