Justin Smith havde ingen puls og trak ikke vejret, da han blev fundet liggende i sneen. 'Frosset ihjel', lød konklusionen fra ambulanceredderne på stedet. Men det var en læge på det lokale hospital ikke enig i. At være 'frosset' blev Justin Smiths redning - og det kan have ændret behandlingen for fremtiden.
Don Smith så først støvlerne, bare den yderste tåspids, stikke ud af en snedrive langs vejen i McAdoo, Pennsylvania.
Han stoppede bilen og gik ud i den tidligere morgenkulde og spejdede gennem lyset fra bilens lygter efter spor af sin søn.
»Jeg kiggede rundt, og der lå Justin,« fortæller Don Smith til tv-stationen WNEP om den nat for elleve måneder siden.
»Han var blå. Hans ansigt... Han var livløs. Jeg tjekkede for at finde en puls. Jeg tjekkede efter hjerteslag. Der var intet,« husker han.
I næsten tolv timer havde 25-årige Justin Smith ligget ude i kulden. Han havde været på vej hjem efter et møde med nogle venner, men han dukkede aldrig op. Da han blev fundet, sneede det, og termometeret viste minus fem grader.
Læge uenig i 'frosset ihjel'
Da ambulancen ankom til stedet, kunne paramedicinerne heller ikke finde spor af liv i Justins krop. En dækkede hans livløse krop med et hvidt lagen, og det lokale politi begyndte at efterforske dødsfaldet.
Samtidig foretog Don Smith et ubærligt opkald til sin kone. Deres søn var død.
Men det var en læge ikke enig i.
»Min kliniske tanke var meget simpel: Du skal være varm, før du er død,« fortæller akutlægen Gerald Coleman, der var på arbejde på Lehigh Valley Hospital i de tidlige morgentimer den 21. februar sidste år, til Standard Speaker.
Han indrømmer, at han ikke havde de helt store forhåbninger.
»Men noget inde i mig sagde bare: 'Jeg er nødt til at give denne person en chance',« siger Gerald Coleman.
Gav hjertemassage i to timer
Han instruerede derfor paramedicinerne til at gå i gang med livreddende førstehjælp med hjertemassage - det selvom Justin Smith hverken havde puls, blodtryk og ved første øjekast så ud som om, han trukket vejret sidste gang et halvt døgn tidligere.
Da han ankom til hospitalet, forsøgte personalet at varme hans krop op, mens de fortsatte med at give hjertemassage.
I mere end to timer fortsatte de. 15 hospitalsmedarbejdere skiftedes til arbejdet. For det var hårdt.
»Den uoverskuelige opgave var endnu sværere, fordi hans bryst var frosset fast,« siger Gerald Coleman til Standard Speaker.
Justin Smith var så kold, at en sygeplejerske fortalte, at hans krop føltes som en betonblok.
Opgav aldrig håbet
På trods af deres anstrengelser varmede Justins krop ikke op. Gerald Coleman kontaktede derfor lægen James Wu fra Lehigh Valley Hospital-Cedar Crest for at få hjælp.
James Wu var skeptisk.
»I alle henseender var han klinisk død,« siger James Wu.
Ingen af dem opgav dog håbet. Justins alder talte for ham, og fordi det havde været så koldt, var risikoen for hjerneskade minimal.
Med en helikopter blev Justin Smiths stadig livløse krop fløjet til Ceder Crest, hvor James Wu koblede ham til en maskine, der kunne varme og tilføje ilt til hans blod.
Tidligt på aftenen begyndte Justins hjerte at slå af sig selv.
»Utroligt taknemmelig«
To uger senere slog han øjnene op efter at have ligget i koma. Hans hjerne havde ikke taget skade. Dog havde lægerne været nødt til at amputere de tæer og to fingre, der var gået forfrysninger i.
Den 31. marts blev han udskrevet til genoptræning, og den 1. maj kunne han vende hjem. I dag er han tilbage på golfbanen med sine venner, og han planlægger at vende tilbage til universitet til sommer.
I mandags var han tilbage på hospitalet for at takke lægerne for at have reddet hans liv, selvom det virkede umuligt. 'Et medicinsk mirakel', er han siden blevet kaldt.
»Jeg er utroligt taknemmelig og kan ærlig talt ikke takke jer nok,« sagde Justin Smith.
Hans overlevelse er et paradigme-skifte
Årsagen til miraklet skyldtes, at Justin Smith var 'frosset', og at hans kropstemperatur var blevet skænket meget - men ikke for meget.
Hans kropstemperatur var lige under 20 grader, da han blev fundet. Havde den været lavere, var hans hjerte helt stoppet med at slå. Det havde den på det tidspunkt ikke, selvom det havde føltes sådan, da hans far og paramedicinerne havde tjekket hans puls. Hans hjerte havde derimod bare sænket sin rytme, og hans stofskifte var sløvet.
Hans celler behøvede derfor ikke meget ilt. Så selvom hans hjerterytme havde sænket sig voldsomt, og han ikke trak vejret, var det mere farligt end dødeligt.
Ifølge Gerald Coleman er Justin Smith den person i verden, der har været koldest og overlevet hypotermi.
»Vi er måske bevidnet en 'game-changer' i morderne medicin - medicin udvikler sig fra ekstraordinære sager. Hans overlevelse er et paradigme-skifte for, hvordan vi genoplever og behandler folk, der lider af hypotermi,« siger Gerald Coleman.
