Europa-Kommissionens store investeringsplan får svært ved at tiltrække nok private midler til projekter, der for alvor kan gøre noget ved den høje arbejdsløshed i Europa.
Forventningerne til Europa-Kommissionens højt profilerede investeringsplan er så store, at man ligefrem har talt om en redningsplan for Europas vækst og jobskabelse. Men mange vil blive skuffede, når kommissionsformand Jean-Claude Juncker præsenterer planen onsdag morgen. Det skriver Berlingske.
Berlingske har set de papirer, der præsenterer planen, og de viser, at EUs nye fond for strategiske investeringer som udgangspunkt kun kommer til at have 21 milliarder euro – cirka 156 milliarder kroner – i garantier fra EUs budget og fra Den Europæiske Investeringsbank. Junckers plan er så, at fonden skal tiltrække private investorer som for eksempel pensionsselskaber i en sådan grad, at der kommer investeringer for 15 gange så meget, eller hele 315 milliarder euro – cirka 2.343 milliarder kroner.
Over de kommende tre år skal det, ifølge papirerne, kunne skabe en til 1,3 millioner nye job i EU. Men det er højst usikkert, om det vil kunne lykkes at tiltrække private midler i det omfang, vurderer Carsten Brzeski, seniorøkonom i storbanken ING.
»Det ligner en sort boks og finansielt abracadabra. Jeg er meget skeptisk overfor, om man ved private investeringer kan femtendoble fonden. Vi har hørt om den slags planer før, uden at det er lykkedes, og det er en skam, for en investeringsplan med fokus på infrastruktur er en god idé. Men det kræver vilje fra medlemslandene til at skyde seriøse beløb i planen,« siger Carsten Brzeski.
De manglende nye penge har også allerede fået den franske finansavis La Tribune til at tale om »tryllekunstneren Junckers bluff«.
Junckers investeringspakke falder sammen med, at de rige landes økonomiske organisation, OECD, sender en kraftig økonomisk advarsel til Europa efterfulgt af en opfordring til at øge de »vækstfremmende tiltag«.
»Eurorummet er samlet set kørt fast og er blevet en risiko for verdens vækst, fordi arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau, og inflationen stadig ligger tydeligt under målsætningen,« sagde OECDs cheføkonom, Catherine Mann, tirsdag i Paris.
Investeringerne i EU er faldet drastisk, siden den økonomiske krise begyndte. Ikke mindst i Spanien, Italien, Grækenland og Frankrig, som slås med en alt for høj arbejdsløshed. Især i Grækenland og Spanien står det grelt til med en arbejdsløshed i omegnen af uhyggelige 25 procent.
I EUs største økonomi, Tyskland, har mangel på investeringer længe været et problem. De seneste 15 år har Tysklands investeringskvote i snit ligget fire procentpoint under OECDs, viser tal fra DIW Berlin. Nu begynder den tyske økonomi at tabe fart. OECD halverer næsten deres vækstprognose for næste år fra 2,1 procent til 1,1 procent.
Den tyske regering skulle tirsdag aften diskutere en ekstraordinær tysk investeringsplan på ti milliarder euro over de næste tre år, men på EU-niveau sætter tyskerne sig imod at bruge flere offentlige midler. I den konservative del af Tyskland kritiseres Junckers fond ikke for at være for lille, men for at være farlig og unødvendig.
Fonden indfører »europæisk gæld«, hvilket egentlig er forbudt ifølge traktaterne, mener en af CSUs europaparlamentarikere, Markus Feber, i avisen Die Welt. Den konservative avis Frankfurter Allgemeines korrespondent, Hendrik Kafsack, skriver, at det ikke er investeringssikkerhed, men bedre rammebetingelser, Europas virksomheder efterspørger. I regeringspartiet SPD lyder derimod samme kritik som fra andre steder i Europa. Udo Bullmann, en af partiets medlemmer af Europa-Parlamentet, kræver, at investeringspakken udvides kraftigt.
Det er også holdningen i Frankrig, hvor økonomiminister Emmanuel Macron på forhånd har sagt, at en pakke – baseret på »falske penge« uden en bund på mindst 80 milliarder euro i nye »rigtige penge« – meget vel kan ende med at skuffe. Netop fordi der ikke er nye, offentlige penge i fonden, bliver det meget svært at tiltrække private midler til mere risikofyldte projekter i de lande, som kunne hjælpe til at nedbringe arbejdsløsheden, vurderer Brzeski.
Den tidligere danske EU-kommissær og finansminister Henning Christophersen er involveret i arbejdet med at skaffe private investorer til transportinfrastruktur, som er et af planens nøgleområder. Han mener, at der er penge nok derude, men han medgiver, at planens afhængighed af private investorer har betydning for risikoprofilen af de projekter, der vil kunne blive søsat.
»Vi skal have private medinvestorer med om bord. De er selvfølgelig interesserede i at kende risikoen, og derfor skal vi tale med ratingbureauer og se, hvad der er af mulighed for garantistillelse. Det kan både være EU-garantistillelse og national garantistillelse, ligesom der er spørgsmål om de juridiske rammer for projekterne. Garantierne kan sikre en del gearing, men hvis man vil geare med faktor 15, skal der næsten ikke være nogen risiko,« siger Henning Christophersen og understreger, at han ikke har set Junckers samlede plan endnu.
Over det kommende halve år skal en række konkrete projekter identificeres, og planen er, at medlemslandene og Europa-Parlamentet skal sige god for planen, så fonden kan søsættes i midten af 2015.
For Danmarks vedkommende understreger Europa-Kommissionen også, at investeringsniveauet er faldet markant under krisen, men at de private selskaber har masser af penge i kassen. Carsten Brzeski er enig i, at såvel pensionskasser som private selskaber i Europa har megen kapital, men problemet er, at der ikke er attraktive projekter nok at investere i.
»Det er rigtigt, at pensionskasserne har penge nok, men problemet for dem har længe været at finde gode projekter med et attraktivt afkast, og det problem løser denne fond ikke,« siger seniorøkonomen.
