Sagen mod Dominique Strauss-Kahn er droppet, men jordskælvet i USA medførte, at han ikke kunne få sit pas.

Det usædvanlige jordskælv, der tirsdag ramte USA's østkyst, har tvunget den tidligere chef for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, til at vente med at få udleveret sit pas til onsdag, siger hans advokat.

- Dominique vil få udleveret sit pas onsdag morgen tidligt. Han skulle have haft det tirsdag, hvis ikke jordskælvet havde medført evakuering af anklagemyndighedens kontor, siger William Taylor.

En amerikansk dommer har droppet de seks anklager mod franskmanden, der ansås for at være en oplagt præsidentkandidat, efter at den skadelidte i sagen, den guineanske stuepige Nafissatou Diallo, mistede troværdighed efter at være blevet taget i en række løgne.

Taylor har tidligere sagt, at hans klient ville få udleveret sit pas senere tirsdag, men det kraftige jordskælvet, der ramte det østlige kystområde af USA, efter at sagen var blevet afvist, forsinkede de planer.

Der er set biler uden for Strauss-Kahns lejlighed, formentlig for at kunne køre franskmanden hurtigt væk. Men der er ingen forlydender om hans planer for fremtiden.

/ritzau/AFP