Flyet, der er favorit til at afløse de danske F-16

Joint Strike Fighter i store problemer

NORWAY-US-FIGHTER PLANE-X-35 JSF 3

Joint Strike Fighter. (Foto: LOCKHEED MARTIN) Se stort billede

Joint Strike Fighter er kommet i knibe i USA, hvor forsvarschef Robert Gates har fyret chefen for projektet og vil holde penge tilbage fra producenten.

Favoritten til at afløse de danske F-16 jagerfly, den amerikanske Joint Strike Fighter, er kommet i nye vanskeligheder i USA.

Mandag fyrede forsvarschef Robert Gates chefen for projektet, generalmajor David Heinz, og vil yderligere holde 3,3 milliarder kroner tilbage fra producenten Lockheed Martin.

Årsagen er, at prisen på Joint Strike Fighter, som også kaldes F-35, er steget kraftigt, ligesom lanceringsdatoen er rykket flere gange.

- Udviklingen og præstationen af F-35 over de seneste to år har ikke været, som det skulle, siger Robert Gates, som snart vil udnævne en ny officer til at tage over for David Heinz.

Robert Gates offentliggjorde planerne på et møde, hvor han fremlagde det amerikanske forsvarsministeriums budget.

Både Gates og præsident Barack Obama har flere gange understreget, at de ikke vil se mildt på forsinkelser og budgetoverskridelser i det amerikanske militærs våbenprogrammer.

USA regner med at købe 2400 Joint Strike Fighter-fly over de kommende 25 år. I det nye forsvarsbudget for 2011 sættes der omkring 59 milliarder kroner af til 43 udgaver af den nye flytype.

Forsvarsminister Søren Gade (V) skønnede i 2006, at prisen for Joint Strike Fighter ville blive omkring 300-400 millioner kroner. Den pris er røget i vejret siden. I december bestilte Australien for eksempel 14 fly til en forventet pris på mere end én milliard per fly.

Ifølge planen beslutter de danske politikere i 2012, hvilket fly der skal afløse F-16. Ud over Joint Strike Fighter er Gripen og Super Hornet også med i opløbet.

/ritzau/AFP

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: