Man skal tilsyneladende passe på med, hvilket flyselskab man flyver med. I hvert fald har et japansk budgetselskab onsdag måttet udsende en undskyldning for at have bedt en mand i kørestol, kravle op ad trappetrinnene for at komme ombord. Det skriver channelnewsasia.

De 44-årige Hideto Kijima, var på vej hjem til Osaka efter en ferie i Amami, en lille ø ud for det sydlige Japan, da en ansat hos Vanilla Air fortalte ham, at sikkerhedsregler forhindrede enhver ansat fra at bære ham op ad trappen.

Flyselskabet havde ikke nogen lift i den lille lufthavn, så de kunne ikke løfte nogle handicappede passagerer fra landingsbanen og op i flyet.

Hideto Kijima, som er lammet fra bæltestedet og nedad, fortalte i en blog, af han var tvunget til at kravle op ad trinnene, kun ved hjælp af sine armkræfter. Ifølge Asahi-avisen trak manden sig selv hele 17 trin op.

Onsdag kom Vanilla Air så med en undskyldning.

»Vi er kede af at have forårsaget ham besværet,« sagde en talsmand til nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjede, at flyselskabet siden har gjort det obligatorisk at have en lift i den lufthavn.

Hideto Kijima er en hyppig rejsende uden for Japan, fortæller til Nippon TV, at han var 'overrasket', da de ansatte sagde, at han ikke kunne komme med, med mindre han selv kravlede op ad trappen.

»Jeg undrede mig over, om de ansatte ikke syntes, at det var forkert,« siger han.