Det hele begyndte med et enkelt selvportræt på det sociale netværk Instagram. Halvandet år senere er James Charles’ tilværelse næsten ikke til at genkende.

Ikke alene kan den 17-årige amerikanske gymnasieelev i dag tælle popstjernen Katy Perry og filmstjernen Sofia Vergara blandt sine personlige venner, bankbogen har også forlængst rundet den første million dollars.

Og som den første mand nogensinde er James Charles nu hyret som kosmetik-mærket CoverGirls nyeste ’CoverGirl’ – forsidepige – et job, som enhver makeup-interesseret kvinde verden over knap tør drømme om.

I de forgangne år har blandt andre transstjerner som Kardashian-klanens papfar og far Caitlyn Jenner (tidligere Bruce Jenner) og modellen Andreja Pejic (tidligere Andrej Pejic) for alvor fået rettet offentlighedens opmærksomhed mod entendens, hvor kønnet i stigende grad er en personlig beslutning frem for et biologisk diktat.

Men James Charles, der først til sommer afslutter sin high school-uddannelse (svarer til dansk gymnasium), understreger, at han selv hverken er transvestit eller som de to førnævnte transseksuel med ønske om et kønsskifte.

Det første forsøg. Det er kun halvandet år siden, James Charles for første gang lagde sin egen makeup. Resultatet ændrede hans liv. Foto: Instagram
Det første forsøg. Det er kun halvandet år siden, James Charles for første gang lagde sin egen makeup. Resultatet ændrede hans liv. Foto: Instagram
Vis mere

»Jeg er er bare en fyr, der elsker at lege med makeup. Og hvis mit ansigt er med til at flytte nogle grænser, er det perfekt.«

Sådan siger James Charles i et interview med bladet Allure. Og det medie er kun et ud af mange, der har vist interesse for Charles’ grænseoverskridende succes.

Således har den unge teenager fra Bethlehem, New York, været gæst hos både Ellen DeGeneres og Oprah Winfrey. Han er blevet interviewet af CNN, Fox og USAs største morgen tv-show ’Good Morning America’. Og på både Facebook og Instagram har han forlængst rundet en million fans.

Ikke dårligt for en genert teenager, der for halvandet år siden aldrig havde malet sig selv i ansigtet.

Sen start

Hjemme i sin konservative hjemby havde James Charles allerede som 12-årig fortalt sine forældre, at han var bøsse. Det havde både mor og far det fint med. Og de nød også at se deres søn sætte hår og lægge makeup på diverse pigevenner.

»Det her er én af mine favorit-makeup’er,« skriver James Charles, der selv lægger al sin makeup, om billedet herunder.? Foto: Instagram
»Det her er én af mine favorit-makeup’er,« skriver James Charles, der selv lægger al sin makeup, om billedet herunder.? Foto: Instagram
Vis mere

Før halloween forrige år fik James Charles så en idé: han ville lave en ny version af de såkaldte ’senior-fotos’.

I USA er der tradition for, at high school-elever stiller op til formelle eksamensbilleder iklædt deres stiveste pus og bedste frisure. Men James Charles syntes, at hans officielle og helt traditionelle foto manglede noget.

Derfor lagde han for første gang en mere traditionel makeup på sig selv. Han lagde nu disse alternative senior-billeder ud på internettet. Og så skete der noget.

Rigdom og berømmelse

Først postede sangeren Zendaya Charles’ hjemmelavede billeder på sin populære hjemmeside, der har adskillige millioner følgere.

»Du er en vinder,« skrev kvinden, som forstads-teenageren James Charles ellers kun havde læst om i sladderspalterne.

»Jeg er ikke trans. Jeg er bare en fyr, der elsker at lege med makeup,« siger verdens første mandlige CoverGirl, James Charles. Foto: Instagram
»Jeg er ikke trans. Jeg er bare en fyr, der elsker at lege med makeup,« siger verdens første mandlige CoverGirl, James Charles. Foto: Instagram
Vis mere

Så meldte Katy Perry og Sofia Vergara sig også med ros og opmuntring. Charles’ egen fanskare på både Facebook og Instagram eksploderede, og opturen endte med en opringning fra hans favorit-firma ’CoverGirl’.

»Vi er altid på udkig efter nye, smukke og modige modeller. Og James Charles kunne ikke passe bedre. Han er fantastisk,« lyder det i en officiel udtalelse fra ’CoverGirl’ og dets ejere Procter & Gamble.