EGYPTEN: Sikkerheden på den egyptiske side af grænsen til Israel skal være meget bedre. Sådan lyder meldingen fra Israels udenrigsminister, Ehud Barak, efter 15 personer blev dræbt søndag.
- Terroristernes angreb viser, at der er behov for et stålsat egyptisk indsat for at forbedre sikkerheden og forhindre terror på Sinai-halvøen, siger Ehud Barak ifølge Reuters.
Israel oplyser, at de cirka 15 personer - heriblandt en række egyptiske grænsebetjente - blev dræbt, da en gruppe militante oprørere havde kapret to køretøjer og forsøgte at køre over grænsen.
Det ene køretøj eksploderede ved grænseovergangen, mens det andet blev neutraliseret af et israelsk kampfly. Det oplyser talskvinde for det israelske militær Avital Leibovich,
Den egyptiske præsident, Mohammed Morsi, indkaldte kort efter angrebet landets militære råd til et hastemøde. Det oplyser Morsis parti på Facebook.
Hamas har fordømt angrebet på den egyptiske grænsekontrol.



