Israel afviser udspil fra Hamas

Israel siger, at Hamas kun kæmper for tid til at genopruste og omgruppere enheder.

Israel afviste fredag et forslag fra den radikale Hamas-bevægelse om en våbenhvile i Gaza som useriøst. Forslaget har ifølge israelerne kun til formål at skaffe Hamas et pusterum efter nylige kampe.

- Hamas prøver at vinde tid, som den vil anvende til genoprustning og en omgruppering af dets enheder. Der ville slet ikke være behov for israelske forsvarshandlinger, hvis Hamas ville indstille terrorangreb mod israelerne, hedder det i en erklæring fra den israelske regeringstalsmand David Baker.

Den tidligere palæstinensiske udenrigsminister Mahmoud al-Zahar sagde efter et møde i Kairo torsdag med den egyptiske efterretningschef, at den foreslåede våbenhvile skal indebære en ophævelse af den israelske blokade af Gaza.

To israelske vagter er blevet dræbt af militante palæstinensere i et område på grænsen mellem Vestbredden og Israel, sagde en militær talsmand fredag.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: