Den amerikanske isproducent Ben & Jerry’s med slubrende og velklingende istitler som »Boston Cream Pie«, »Chocolate Fudge Brownie« og »Peanut Butter Cup« sagsøger skaberne af nye pornofilm for at krænke sit brand og skabe misforståelse blandt forbrugerne.

Film-skaberne har nemlig ladet sig inspirere af Ben & Jerry’s til en ny serie af pornofilm med hovedtitlen »Ben & Cherry’s« og afsnit med navne som »Boston Cream Thighs«, »Chocolate Fudge Babes« og »Peanut Butter D-Cups«.

Isproducenten mener, at pornofilmene indeholder »hardcore pornografiske scener« og siger, at titlerne vil »skabe forvirring« om Ben & Jerry’s’ varemærke.

Ben & Jerry’s kræver derfor erstatning, og at firmaet bag filmene, Rodax Distributors, stopper al produktion og markedsføring af filmene.

Ben & Jerry’s har mere end 300 isbarer i USA og 14 i Danmark.