Fransk politi rykker ind mod flere mistænkte i forbindelse med sidste uges skud- og bombeangreb i Paris. Den angivelige hovedmistænkte rapporteres at have forskanset sig i en lejlighed.

To mistænkte er blevet dræbt - en af dem en kvinde, der udløste en selvmordsbombe. Tre andre er blevet anholdt efter skudvekslinger, og andre er stadig indenfor. Lokale beboere i Saint Denis-området melder at have hørt sporadiske skud i de tidlige morgentimer onsdag.

Ifølge den franske tv-station BFMTV er et antal politifolk blevet såret under operationen.

Mindst 129 mennesker blev dræbt under fredagens angreb, som Islamisk Stat har påtaget sig ansvaret for. Massakren har medført øget sikkerhedsbevågenhed over hele verden. To Air France-fly fra USA blev omdirigeret sent tirsdag efter meldinger om bombetrusler. Passagerer og besætningsmedlemmer blev evakueret.

Yderligere har fransk millitærs kommunikationstjeneste offentliggjort video af luftangreb mod IS-mål i Syrien. Ifølge talsmænd er en kommandocentral og et jihadist-rekrutteringscenter i Raqqa blevet ramt.

Tirsdag fremkom også videomateriale, der angiveligt viser franske IS-millitanter, som hylder de blodige angreb i Paris og sværger til yderligere voldshandlinger.