IRAN: Parlamentet i Iran har godkendt den atomaftale, landets præsident tidligere har indgået med en række andre lande, blandt andet USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Loven bliver dog vedtaget med den tilføjelse, at internationale inspektioner af militære anlæg kun må ske efter godkendelse fra landets øverste sikkerhedsorgan.

Vedtagelsen af loven bliver betragtet som en sejr for præsident Hassan Rouhanis regering over konservative modstandere af aftalen, skriver Reuters.

BNB