USA: Alle forsøg på at sabotere Irans atom-anlæg kan »neutraliseres«.

Sådan lød det onsdag fra præsident Mahmoud Ahmadinejad på et pressemøde i New York i forbindelse med FNs Generalforsamling, hvor han via en tolk satte ord på, hvordan mulige forsøg på at sabotere Irans atom-anlæg ville blive besvaret.

Præsidenten sagde således, at Iran er »i stand til at undgå og neutralisere disse indsatser«.

- Vi er klar til en dialog (med USA, red.) og til en løsning på problemerne... Vi har aldrig haft problemer med befolkningen i USA, sagde Mahmoud Ahmadinejad ifølge nyhedsbureauet Reuters på pressemødet.

BNB/REUTERS