Irakisk soldat dræber to kolleger fra USA

Et skænderi under en venskabelig sportskamp mellem irakiske og amerikanske soldater udviklede sig til et dødeligt skyderi med tre dræbte.

To amerikanske soldater er blevet dræbt tirsdag, da en irakisk soldat åbnede ild i et skænderi under en sportskamp. Det er det første amerikanske dødsfald, siden USA erklærede kampoperationer afsluttet i Irak.

Skudepisoden, som sårede ni andre amerikanske soldater, skete på Iraks Al-Saadiq Luftbase i nærheden af byen Tuz Khurmatu i Salaheddin-provinsen, mens en amerikansk militærdeling var på besøg hos lokale sikkerhedsstyrker.

- Irakiske soldater og amerikanske militærrådgivere var midt i en sportskamp, da et skænderi brød ud mellem en irakisk soldat og en amerikansk, siger det iranske forsvarsministeriums talsmand, generalmajor Mohammed al-Askari.

- Den irakiske soldat, Soran Rahman Saleh Wali, åbnede ild mod dem, siger Askari og tilføjer:

- De amerikanske soldater dræbte den irakiske soldat. Vi har på højt niveau indledt en undersøgelse af sagen.

I en erklæring fra USA's militær hedder det, at 11 amerikanske soldater var involveret i en skudveksling med håndvåben i en irakisk militærbase. To blev dræbt og ni andre såret ved episoden.

Den irakiske soldat var ifølge oberst Hussein Bayati, politichef i Tuz Khurmatu, medlem af en af de irakiske specialstyrkers eliteenheder.

Der blev ikke givet nogen detaljer om, hvad der udløste skænderiet eller om den irakiske soldats mulige motiver.

/ritzau/AFP

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: