iPad er solgt i to millioner eksemplarer

iPad er en endnu større salgssucces for Apple end den succesrige iPhone, oplyser selskabet. Lanceringen i Danmark er uvis.

Uanset hvad kritikerne mener, så er der fuld knald på Apples iPad. Mandag oplyste selskabet, at det på mindre end to måneder har solgt to millioner eksemplarer.

Det gør i antal iPad til en større succes, end da Apple lancerede sin iPhone.

Efterspørgslen har været så stærk, at Apple har forsinket den globale lancering af sin computer med 10 tommer skærm.

Fredag nåede den hylderne i butikkerne i Australien, Japan, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Schweiz.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår den kan købes i Danmark.

Apple selv siger, at iPad'en vil revolutionere hele den elektroniske industri og medier verden rundt.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: