Tre dage til »fiscal cliff«. I USA arbejder politikerne på højtryk for at finde en løsning på landets akutte problem.
USA: Tiden rinder snart ud for de amerikanske politikere. Om tre dage vil skatterne automatisk stige så meget, at USA ser ud til at ryge ud over en økonomisk afgrund, den såkaldte »fiscal cliff«. Lørdag amerikansk tid forsøger Senatet og Repræsentanternes Hus fortsat at finde en løsning.
- Vi er nu nået til det punkt, hvor loven siger, at alle amerikaneres skat vil stige om blot et par dage. Enhver lønseddel vil blive en hel del mindre. Og det vil være det forkerte at gøre for vores økonomi, sagde præsident Barack Obama lørdag amerikansk tid ifølge Reuters.
Den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, har tidligere udtrykt tvivl om, hvorvidt politikerne kan blive enige om en løsning, og spurgt til om forhandlingerne vil blive succesfulde, svarede McConnell lørdag middag:
- Det håber jeg.
McConnell er især uenig med Barack Obama og den demokratiske flertalsleder i Senatet, Harry Reid, når det gælder beskatning af de rige amerikanere. Obama mener, at husholdninger, som tjener over 250.000 dollar om året - svarende til godt 1,4 millioner kroner - skal stige i skat fra 35 til 39,5 procent for at afhjælpe landets store budgetunderskud.
I de seneste dage har det været på tale i forhandlingerne, om det i stedet skal gælde for husholdninger, der tjener over 400.000 dollar årligt, svarende til godt 2,2 millioner kroner.
Demokraterne og republikanerne er også rygende uenige om, hvad man skal gøre ved arveafgifterne på ejendomme. Uden et lovindgreb inden nytår vil skatterne på området 1. januar hoppe fra 35 til 55 procent.
Ifølge eksperter vil det - sammen med øvrige skatteforhøjelser og besparelser på statsbudgettet - trække 607 milliarder dollar ud af den i forvejen skrantende amerikanske økonomi. Det svarer til fire procent af landets BNP.
Findes der ikke fælles fodslag om en økonomisk aftale, vil skattelettelser fra Bush-årene desuden ophøre, og automatiske besparelser på forsvaret og flere velfærdsordninger vil træde i kraft.
De finanspolitiske stramninger er en udløber af et lovindgreb i 2011, hvor en forhøjelse af statens gældsloft blev suppleret med besparelser, så regeringen kunne optage nye lån. Det blev samtidig vedtaget, at de automatiske indgreb for 2013 skulle træde i kraft, hvis ikke der inden da var en plan for at nedbringe statens underskud - og det er ikke tilfældet.
USA havde sidste år et underskud på statsbudgettet på 1.000 milliarder dollar og vil også i de kommende år trods besparelser og skatteforhøjelser operere med underskud på budgettet.
