Den britiske sangerinde Rebecca Ferguson har sagt, at hun gerne vil synge for Trump, hvis hun kan få lov at synge et gammelt Billie Holiday nummer.

Den nyvalgte amerikanske præsident har store problemer med at få musikere og sangere til at optræde til sin indsættelsesfest, når han 20. januar lægger sin ene hånd på biblen og med den anden sværger at tjene sit land og sit folk på den bedste måde.

Trump har angiveligt allerede fået nej fra en række prominente navne som Sir Elton John, Billy Joel og Katy Perry. Bruce Springsteen har tidligere udtalt, at han fik kvalme, da han hørte, at Trump havde vundet valget, så ham bliver det nok heller ikke.

Under valgkampen angreb Donald Trump to af verdens største musikstjerner, Jay Z og hans hustru Beyoncé, så dem skal den kommende præsident nok heller ikke satse på, vil synge for ham. Som nogle måske husker, var det netop Beyoncé, der sang den amerikanske nationalsang 'The Star-Spangled Banner,' da Barack Obama i 2012 blev indsat anden gang. Fire år tidligere var det Aretha Franklin, som sang for USA's første sorte præsident.

Superstjernerne stod nærmest i kø for at optræde for Obama, men denne gang har Trump altså det modsatte problem.

Det forlyder dog, at den ukendte teenagesanger Jackie Evancho har sagt ja til at synge nationalsangen for Trump, og en række mere eller mindre store kunstnere har endnu ikke givet endelig besked om, hvorvidt de ønsker at deltage.

Tirsdag skriver BBC, at den britiske sangerinde Rebecca Ferguson, som blev kendt, da hun i 2010 deltog i den britiske udgave af X-Factor, har sagt ja på én betingelse. Sangerinden skriver nemlig på Twitter, at hun gerne synger, hvis hun får lov at synge nummeret 'Strange Fruit.'

'(Det er) en sang, der har kæmpe historisk betydning, en sang, som blev blacklisted i USA,' skriver Rebecca Ferguson på det sociale medie.

Den britiske sanger Rebecca Ferguson vil gerne synge for Donald Trump, hvis hun kan få lov at synge ét bestemt nummer.
Den britiske sanger Rebecca Ferguson vil gerne synge for Donald Trump, hvis hun kan få lov at synge ét bestemt nummer. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

'Strang Fruit' er et kontroversielt valg. Den bliver kaldt en af de første protestsange og blev oprindeligt sunget af Billie Holiday i 1939. Teksten er skrevet af digteren Abel Meeropol i 1937.

Sangen beskriver lynchingen af afro-amerikanerne i begyndelse af 1900-tallet og beskriver, hvordan 'sorte kroppe svinger i den sydlige brise.'

Den er kendt som en af de første store protestsange.

Kun én har indtil videre sagt ja til at synge for Trump:

Foto: KIMBERLY JAKWERTH PR / HANDOUT
Vis mere

Måske...

De har sagt nej!