Med bødestørrelser på op til 800.000 thailandske bath (160.000 danske kroner) pr. ansat uden de rette papirer, er der lagt i ovnen til thailandske arbejdsgivere.

Det anslås, at der er omkring fem millioner ulovlige udenlandske arbejdere på det thailandske arbejdsmarked. Mange kommer fra det fattige Myanmar, en del fra Laos og Cambodja.

Nu har militærregeringen besluttet, at det skal være slut. Det har den 23. juni vedtaget en lov, der gør det ulovligt, med store bøder for virksomheder, at ansætte illegale udenlandske arbejdere. Prisen er bøder på mellem 400.000 og 800.000 thailandske bath - pr. ansat vel at mærke. Det skriver Bangkok Post.

Det har foreløbig ført til, at ca. 30.000 uregistrerede arbejdere er flygtet tilbage til deres hjemland, da deres arbejdsgivere var hurtige til at sige dem op. Og det er tilsyneladende bare toppen af isbjerget.

Den panikagtige situation fik dog regeringen til at tænke sig om. Nationalrådet for sikkerhed og orden (NCPO) har netop besluttet sig for at benytte sig af sektion 44 i det foreløbige charter, til at udsætte introduktionen af de nye bøder indtil årets udgang, har hærchefen Chalermchai Sitthisart sagt tirsdag.

General Chalermchai.
General Chalermchai.
Vis mere

General Chalermchai, der også er generalsekretær for NCPO, siger at den nye lov generer mange mennesker, fordi de har for lidt tid til at lave de nødvendige justeringer.

Men han siger også, at den nye lov er gavnlig, fordi den vil organisere beskæftigelsen af udenlandsk arbejdskraft og den vil fremme den nationale sikkerhed.

Hidtil er lovgivningen om fremmed arbejdskraft blevet liberaliseret med det resultat, at der ikke er nogen klar fornemmelse af, hvor mange der egentlig er i landet.

Som det er set før, får EU en del af 'skylden' for den nye lov.

»Den Europæiske Union er et stort marked for thailanske varer, og det holder nøje øje med situationen med fremmed arbejdskraft i Thailand. Det er nødvendigt med kontrol,« siger general Chalermchai.

»De store bøder, der er fastlagt i loven, er på samme niveau som andre arbejdskraft-love, og de vil gavne den samlede nationale økonomi,« siger han.

Den nye lov er et misfoster, og den skulle aldrig være vedtaget. Under alle omstændigheder er udsættelsen af de nye bøder til 1. januar, alt for lidt, skriver The Nation i en leder under titlen: 'Vores misledte regering forsøger at fikse et delikat migrant-arbejdsproblem med en forhammer'.