Verdens mest besøgte internetside slår igen rekorder. Det sociale medie Facebook fremlagde onsdag deres kvartalregnskab med et svimlende overskud på mere end tre milliarder dollars og en omsætning på otte milliarder dollars. Det er en stor stigning sammenlignet med samme periode sidste år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lige så imponerende er nyheden, at antallet af Facebook-brugere nu nærmer sig to milliarder. Det betyder, at næsten hver fjerde verdensborger nu har en Facebook-profil. I en anden formel svarer det til samtlige indbyggere i Kina, USA, Rusland og Tyskland til sammen. Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, skriver på sin profil, at der i dag er 1,3 milliarder daglige brugere på Facebook.

Zuckerberg har også tidligere annonceret at selskabet ansætter 3000 nye personer og intensiverer kampen mod falske nyheder, såkaldte 'fake news', der florerer på Facebook.