En indonesisk zoo er kommet i modvind, efter billeder af udsultede malajbjørne er begyndt at florere på nettet.

Dyreaktivistgruppen Scorpion har på Youtube flere gange delt videoer af malajbjørnene i Bandung Zoo - senest den 10. januar, hvor gruppen havde været på besøg i Bandung to dage forinden.

På videoen kan man se de meget tynde malajbjørne, der står på sine bagben og rækker arme ud efter zoo-gæsterne, som smider mad ned til de små bjørne, skriver Daily Mail Australia.

Formanden for Scorpion, Gunung Gea, fortæller til mediet, at da gruppen senest besøgte Bandung Zoo, var der hverken græs eller træer, mens en enkelt bjørn blev spottet i at spise dens egne ekskrementer.

»Vi så en malajbjørn, der spiste sit eget møg, men da vi kontaktede zoos ledere, fik vi at vide, at bjørnen var på medicin, og at vi ikke måtte se den,« siger Gunung Gea.

I efterdønningerne på videoens offentliggørelse er det blevet startet ind underskriftindsamling af dyreaktivisten Tori Hollingsworth, der er oprørt over de elendige forhold.

»Bjørnene er ekstremt tynde og meget sultne. Rystede gæster giver dem junk food for at holde dem i live,« fortæller hun til mediet.

Underskiftindsamlingens formål er at få lukket Bandung Zoo, og indsamlingen vil blive overdraget til borgmesteren i Bandung, Ridwan Kamil. Ifølge mediet har indsamlingen allerede fået over 12.000 underskrifter.

Bandung Zoo har ikke ønsket at svare på Daily Mail Australias henvendelser.