Somaly Mam blev interviewet og fotograferet til Berlingske, da hun udgav sin prisbelønnede bog på dansk i 2009. 
Somaly Mam blev interviewet og fotograferet til Berlingske, da hun udgav sin prisbelønnede bog på dansk i 2009.  Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Den tidligere sexslave Somaly Mam blev belønnet med priser, titler og millioner til sin hjælpeorganisation, da hun i 2005 udgav en biografi om sin barske barndom i Cambodja, men historien var for god til at være sand

Husker du Somaly Mam? Måske ikke. Men for ni år siden, tog den cambodjanske kvinde overskrifter verden over, da hun udgav biografien ’En kvindes pris’ om livet som sexslave i sit hjemland Cambodja.

Oprah Winfrey havde hende i sit talkshow, CNN udnævnte hende til CNN Hero, og magasinet Glamour til ’Woman of the Year’. Berlingske skrev om kvinden, ’som Time Magazine har kåret til at være en af verdens mest indflydelsesrige personer’, og BT kvitterede med fem stjerner for hendes bog. Hun var en heltinde! Et forbillede, sagde kendte danske kvinder.


.

Men hendes største bedrift til dato er formentlig, at hun bedrog verden. Magasinet News-week har nu afsløret, at den historie, som Somaly Mam i årevis har turneret med, ikke stemmer med virkelighedens fakta. For ifølge afsløringerne var Somaly Mam aldrig forældreløs, og hun blev aldrig solgt som sexslave.

Faktum er dog, at Somaly Mam voksede op i et de mørkeste kapitler i det 20. århundredes historie, hvor 1,7 million mennesker mistede livet under diktatoren Pol Pot og De Røde Khmerers rædselsregime i 70’erne. I kølvandet på folkedrabet fulgte ekstrem fattigdom, hvor fattige piger blev de lette ofre i en grim sexindustri. I dette mørke begynder Somaly Mams egen historie.

I 1976, da Somaly Mam endnu var et barn blev hun ifølge sin historie solgt til et liv, hvor hun i årevis blev torteret og voldtaget. Hendes egen bedstefar holdt hende i begyndelsen som husslave. Han spillede og drak og slog hende, til hun blødte. Til slut solgte han hende til en kinesisk forretningsmand, der tvang hende til at gifte sig med en voldelig soldat. Da var hun blot 14, og næste stop var det bordel i den cambodjanske hovedstad Phnom Penh, hvor hun endte med at tilbringe ti år af sit liv.

Somaly Mam med dronning Sofia af Spanien, da de mødtes i anledning af hendes organisationsarbejde i 2008 i den cambodjanske hovedstad Phnom Penh.
Somaly Mam med dronning Sofia af Spanien, da de mødtes i anledning af hendes organisationsarbejde i 2008 i den cambodjanske hovedstad Phnom Penh. Foto: AFP

.

I begyndelsen af 90’erne kom hun fri med hjælp fra en fransk nødhjælpsarbejder, Pierre Legros, som hun siden giftede sig med og flygtede med til Frankrig. I 1994 vendte hun retur for at bruge sit liv på at befri tusindvis af kvinder og børn fra prostitution, mishandling og slaveforhold. Arbejdet blev samlet i organisationen The Somaly Mam Foundation’.

Men den gode historie fik ingen ende her.


Trak historie tilbage

Mens Somaly Mam var stjernen, så blev flere stjerner ’født’ omkring hende i skikkelse af de piger, hun fik fri af traffickingens grimme kløer. Bl.a. en pige med navnet Long Pross, som fortalte internationale medier sin grusomme historie om, hvordan hun blev kidnappet og solgt til et bordel og her blev tortureret med elektriske ledninger og tvunget til at gennemgå to modbydelige aborter.

LÆS OGSÅ: 'Jeg glemmer aldrig stanken af sæd'

Hun blev reddet af Somaly Mam, hed det, og det samme gjorde pigen Meas Ratha, der ligeledes berettede om et liv som sexslave.

Men sidste år trak Meas Ratha det hele tilbage, og erkendte, at hendes historie efter pres fra Somaly Mam, var fabrikeret. ’Somaly sagde, at hvis jeg ønskede at hjælpe en anden kvinde, var jeg nødt til at klare det (et interview, red.) rigtig godt’, lød det fra Meas Ratha, ifølge Newsweek.

Men research og interview med kilder omkring de to piger viser, at hverken Meas Ratha eller pigen Long Pross var ofre for sex-trafficking. De blev afleveret til hjælpeorganisationen AFESIP Cambodja, fordi deres forældre var ude af stand til at tage sig af dem.

På samme måde smuldrer Somaly Mams egen historie.

Interview med personer fra Mams barndomsliv i den landsby, Thloc Chhroy, hvor hun voksede op, modsiger i dag vigtige detaljer i hendes historie.

Mange af landsbybeboerne siger i dag, at de aldrig mødte eller endsige så Mams ’onde bedstefar’, den rige kineser, som købte og voldtog hende, eller den voldelige soldat, hun blev tvangsgift med.

Kendt og populær

En tidligere embedsmand ved navn Orn Hok husker tydeligt den dag, Mam ankom til landsbyen: ’Somaly kom sammen med sine forældre’, siger han. Mens en Pen Chhun Heng, der kalder sig kusine til Mams mor, afviser, at Somaly Mam var adopteret eller afleveret hos sin såkaldte bedstefar.

En barndomsven af Mam fortæller sågar, at de gik i skole sammen i landsbyen fra 1981, til hun fik sit high school-diplom i 1986. Rektoren på Khchao High School i Thloc Chhroy husker udmærket, at hun gik på stedet. ’Mam var kendt og populær i den lille landsby, en glad, smuk pige med rottehaler’, som News-week citerer sin kilde.

Somaly Mam er i dag trådt ud af sin egen organisation efter beskyldningerne mod hende.
Somaly Mam er i dag trådt ud af sin egen organisation efter beskyldningerne mod hende. Foto: MAK REMISSA

.

Hovedpersonen selv farer også til tider vild i sin egen historie, hvor hun det ene øjeblik levede ti år i prostitution, og andre gange hedder det ’fem eller seks år’.

En enkelt gang har Somaly Mam også indrømmet, at hun ikke talte sandt, da hun fortalte, at otte piger, hun havde reddet fra sex-slaveri, var blevet dræbt af cambodjanske soldater.

Også politiske embedsmænd, heriblandt en højtstående medarbejder på FN’s kontor i Phnom Penh har på det kraftigste dementeret en historie, som Mam fortalte om trafficking-bagmænd, der skulle have kidnappet hendes 14-årige datter i 2006 og videofilmet en voldtægt af datteren pga. moderens krig mod sex-industrien. Pigens far Pierre Legros, Mams eksmand, siger derimod, at datteren stak af hjemmefra.

Den franske nødhjælpsarbejder, Pierre Legros, som Mam mødte i Cambodja og giftede sig med.
Den franske nødhjælpsarbejder, Pierre Legros, som Mam mødte i Cambodja og giftede sig med. Foto: SAMRANG PRING

.

Pierre Legros og Somaly Mam blev skilt i 2004, og han siger i dag, at det ikke kommer bag på ham, at der nu sættes spørgsmålstegn ved hans ekshustrus fantastiske historie. Hendes ekskolleger fra hjælpeorganisationen AFESIP Cambodja bærer kun ved til bålet ved at berette om et ubehageligt arbejdsmiljø omkring hende. Mens de fortæller om den bemærkelsesværdige forskel mellem den Mam, som man ser i medierne, og den hun er i dagligdagen.

- Hun er meget poleret og meget på og meget charmerende... overordentlig charmerende. Og når folk ikke er der, kan hun være tyrannisk, siger Candace Blase, der arbejdede som frivillig psykolog i AFESIP i 2011.

Forsiden på magasinet Newsweek, som afslørede historien om Somaly Mam.
Forsiden på magasinet Newsweek, som afslørede historien om Somaly Mam.

.

Manden bag afsløringerne i magasinet Newsweek, journalisten Simon Marks, begyndte allerede i 2012 at bore i Somaly Mams baggrund, men først for to måneder siden kom sprækkerne for alvor, kilderne væltede op, og direktøren i Mams egen organisation The Somaly Mam Foundation tog endelig bladet fra munden.

- Vi kan kun håbe, at dette ikke afskrækker andre overlevende fra at dele deres erfaringer, fordi det er deres modige røster, der sikrer os en verden uden menneskehandel, udtalte organisationens administrerende direktør Gina Reiss-Wilchins.

En uvildig undersøgelse blev sat i gang, og da advokater to måneder senere var færdige med at bore sig gennem hendes historie, forlod Somaly Mam sit hjertebarn. Endnu en gang trak hun overskrifter; dét uden selv at sige et ord.

Somaly Mam.
Somaly Mam. Foto: HOANG DINH NAM

.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook