Det så fjollet ud, da alle pludselig begyndte at kaste koldt vand ud over sig selv, men det hjalp. Penge rejst ved hjælp af den verdensomspændende 'Ice Bucket Challenge' har været med til at finansiere et gennembrud i forskningen af sygdommen ALS.

For to år siden havde alverdens kendisser, men også helt almindelige mennesker, travlt med at hælde isnende koldt vand ned over hovedet på sig selv.

Den såkaldte 'Ice Bucket Challenge' blev et fænomen på internettet. Formålet var at sætte fokus på sygdommen ALS og rejse penge til forskning.

Og nu viser det sig, at det faktisk virkede.

Kampagnen fik millioner af mennesker over hele verden til at lade sig overøse med iskold vand, mens de blev filmet, og hurtigt bugnede det med skøre og fjollede videoer på de sociale medier.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Se videoen: Dagens grin: Laver 'Ice Bucken Challenge' på Hesteryg - men det har hun ikke fortalt hesten:

Kendisser lige fra Bill Gates, Messi, Ronaldo og diverse filmstjerne og politikere hoppede på vandvognen og fik sygdommen på alles læber.

ALS er en dødelig sygdom, som angriber nervecellerne i hjernen, som gradvis forringes. I løbet af to til fire år mister patienterne deres evne til at trække vejret, og derefter dør de.

I løbet af få uger blev der doneret mere end hundrede millioner dollar til ALS-sammenslutningen, hvoraf langt størstedelen gik til forskning i behandling og helbredelse.

Det skriver The Guardian.

Et af forskninsprojekterne er Project MinE, og her lyder den opløftende melding nu, at forskerne har identificeret et nyt gen, som sættet i forbindelse med sygdommen. Håbet er, at de nye opdagelser kan gøre det muligt at udvikle nye behandlingsmuligheder.

»Det er meget spændende, for det viser, at alle, der bidrog til Ice Bucket Challenge, og deres donationer har haft en stor effekt på forskningen,« udtaler Brian Frederick, der er vicepræsident i ALS Association til avisen.

»Protect MinEs arbejde er virkelig vigtigt, og fundet af dette nye gen vil hjælpe os til bedre at forstå ALS.«

Se videoen: Steven Spielberg Ice Bucket Challenge: