En teenager ville blot lave lidt sjov med sin fulde ven. Men da hun først kom i gang, var der pludselig ikke meget at grine af.

Kirsty-Ann Barr havde haft en sjov aften derhjemme med sin kæreste og deres roommate, da sidstnævnte måtte give op efter for meget fest og alkohol. Han blev sat ind på parrets værelse, hvor han døsede hen.

Og her besluttede den 18-årige brite og hendes kæreste, at de ville lave lidt sjov med deres fulde ven.

Berusede af alkohol og feststemning besluttede de sig for, at det ville være supersjovt at tage fjollede selfies med hans telefon, som han kunne grine lidt ad, når han vågnede med tømmermænd næste dag.

Men da de fandt frem til hans telefon, viste det sig hurtigt, at der overhovedet ikke var noget at grine af.

»Vi åbnede telefonen og fandt de her billeder af børn. Jeg var fuldstændig i chok. Der var massevis,« siger Kirsty-Ann Barr til Mirror.

»Der var billeder af børn, der poserede. Og voksne sammen med dem.«

Sammen med kæresten kiggede hun billederne igennem, mens de filmede det hele med en iPad, i tilfælde af at vennen skulle slette beviserne. Derefter ringede de til politiet, som kom anholdt vennen og beslaglagde hans elektronik.

Tilbage sad Kirsty-Ann Barr. Fuldstændig chokeret over sin roommates skræmmende dobbeltliv.

»Jeg hjalp ham med en masse ting i huset. Lavede mad, vaskede og gjorde rent, og vi var endt med at blive rigtig gode venner. Det var så klamt at finde sådan noget på hans telefon,« siger hun til Mirror.

Hvad der dog chokerede hende næsten lige så meget, var den straf, den 24-årige ven endte med at få:

En bøde på 20 pund (171 kr, red.), 30 dages rehabilitering samt en afgift på 60 pund (513 kr, red.).

»Jeg mener ikke, det er fair i forhold til, hvad han havde på sin telefon. Jeg synes, han skulle have haft mere. Jeg har set billederne, så jeg ved, hvor forkerte og forfærdelige de er. Han skulle have haft mere end en bøde,« siger Kirsty-Ann Barr.

I retten erkendte den 24-årige sig skyldig i seks forhold om besiddelse af utugtige billeder af børn. Desuden erkendte han sig skyldig i besiddelse ekstreme billeder af en person, der havde sex med en hest.