16-årig reddet fra ruinerne

Hun er et mirakel - levende begravet i 15 dage

QUAKE-HAITI/

En 16-årig pige er blevet fundet i live i ruinerne efter jordskælvet på Haiti. Pigen blev fundet i live efter i 15 dage at have været fanget under et sammenstyrtet hus i hovedstaden Port-au-Prince. (Foto: EDUARDO MUNOZ/Reuters) Se stort billede

En 16-årig pige er reddet ud af ruinerne i Haitis hovedstad Port-au-Prince. Fundet af teenageren blev gjort 15 dage efter, et voldsomt jordskælv ramte øen.

Der er stadig håb for at finde overlevende på den jordskælvsraserede ø Haiti. Det står klart, efter en 16-årig pige blev reddet ud af murbrokkerne fra et hus i hovedstaden Port-au-Prince sent onsdag aften.

- Jeg ved ikke, hvordan hun har været i stand til at kæmpe så længe. Det er et mirakel, siger redningsarbejderen J.P. Malaganne til nyhedsbureauet Reuters.

Pigen var alvorligt dehydreret, da hun blev fundet og havde tilsyneladende pådraget sig en benskade, lyder det fra franske og haitianske redningsfolk.

- Hun sagde bare "tak". Hun er meget svag, hvilket antyder, at hun har været der i 15 dage, siger Samuel Bernes, talsmand for et fransk redningshold.

Han tilføjer, at pigen blev fundet i en lille lomme mellem murbrokkerne. Den 16-årige blev behandlet på stedet. Hun var ikke selv i stand til at kravle ud af ruinerne. Efterfølgende er teenageren blevet overført til et fransk hospital i Port-au-Prince.

- Hun befinder sig i en meget avanceret form for dehydrering. I øjeblikket er vi nødt til at berolige hende, bedøve hende og stabilisere hende, siger Michel Orcel, der er læge på det franske hospital.

Han tilføjer, at pigen godt kan tale og har givet udtryk for sin glæde over at være blevet reddet.

/ritzau/AFP

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: