HOLLAND: Alle ligene af de 298 personer, der var om bord på Malaysia Airlines MH17, som blev skudt ned 17. juni, bliver måske aldrig fundet.

Det meddeler den hollandske politichef, Gerard Boumann, mandag.

»Jeg ville elske at give en garanti for, at alle ligene og ejendelene vil blive fundet. Men jeg tror ikke, at der er en særlig stor chance for, at vi finder det hele,« siger Gerard Boumann til parlamentet i Haag ifølge Sky News Australia.

Politichefen forklarer samtidig, at det endnu ikke er lykkedes at skabe overblik over, hvor mange lig der fortsat er spredt ud over området i Donetsk i det østlige Ukraine, hvor flyet styrtede ned.

Søndag meddelte den ukrainske udenrigsminister, Pavlo Klimkin, at prorussiske separatister forhindrede internationale eksperter i at nå frem til det sted, hvor MH17 blev skudt ned. Men mandag meddeler den ukrainske hær ifølge Sky News Australia, at den har fået kontrol over dele af området.

BNB