Det kan vare en uge, før lægerne er klar med en melding om den lavine-kvæstede prins Johan Frisos chancer for at overleve.

Hollands dronning Beatrix, svigerdatteren prinsesse Mabel og flere medlemmer af kongefamilien våger over prins Johan Friso på intensivafdelingen på Universitetshospitalet i den østrigske by Innsbruck. LÆS OGSÅ:  Men kongefamilien må væbne sig med tålmodighed, for først sidst på ugen forventer lægerne at kunne komme med en prognose for prinsens chancer for at overlevelse. Det oplyser det hollandske kongehus. - Hans kongelig højhed Prins Frisos helbredstilstand er stadig uændret: Stabil, men ikke uden for fare. Det skal bemærkes, at der tidligst kan gives en prognose i slutningen af denne uge, skriver det hollandske hof i en udtalelse, som er offentliggjort søndag eftermiddag.c LÆS OGSÅ:  Angiveligt har prinsens indre organer ikke taget skade efter den voldsomme lavineulykke fredag, skriver flere østrigste medier på baggrund af oplysninger fra unavngivne læger. Iltmanglen efter at have tilbragt 20 minutter under snemasserne kan dog få alvorlige konsekvenser for hans bedring. Prins Friso ligger i kunstigt koma, mens lægerne nøje overvåger hans udvikling. Den 43-årige prins’ krop bliver langsomt varmet op, mens medicineringen bliver nedtrappet. Men hvis ikke han vågner i løbet af de næste tre til fire dage, bliver situationen kritisk, og hans overlevelseschancer bliver betydeligt dårligere, forklarer neurolog Michael Kuiper til den hollandske tv-kanal Niuwsuur. LÆS OGSÅ:  Prinsen var på skiferie i Lech sammen med sin familie og stod på ski off piste, da han blev ramt af lavinen. Han var begravet i sneen i omkring 20 minutter, før han blev fundet via en lavinebipper. På det tidspunkt var hans krop stærkt nedkølet, og han blev genoplivet på stedet og senere fløjet til universitetshospitalet i Innsbruck. Den hollandske kongefamilie tager på skiferie i Østrig hvert år. Dronning Beatrix, kronprins Willem-Alexander og kronprinsesse Maxima samt prinsens hustru, prinsesse Mabel, besøgte hospitalet lørdag.