Hør skideballen: Han talte dunder til kaptajnen
Det var kystvagt Gregorio Maria De Falco, der forsøgte at få kaptajnen på Costa Concordia til at blive på skibet. Kaptajnen selv siger, at han faldt i vandet, da skibet kæntrede.
Det var kystvagt Gregorio Maria De Falco, der forsøgte at få kaptajnen på Costa Concordia til at blive på skibet. Kaptajnen selv siger, at han faldt i vandet, da skibet kæntrede.
Kaptajnen har ansvaret for passagerernes sikkerhed, og det er ham, der gå sidst fra borde, når alle andre er kommet i land.
Bare ikke i Italien, hvor kaptajn Francisco Schettino var én af de første på land efter Costa Concordias forlis sent fredag aften.
På det tidspunkt var der stadig hundredevis af bange passagerer - børn, kvinder og mænd - ombord på hans skib. Flere af dem hoppede i vandet i panik, og allerede på det tidspunkt stod det klart, at ikke alle slap fra ulykken med livet i behold.
Tirsdag lagde en italiensk avis et lydklip af samtalen mellem kaptajnen på det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia, Francisco Schettino, og den italienske kystvagt Gregorio Maria De Falco ud på sin hjemmeside. Her forsøgte kystvagten forgæves at få kaptajnen til at blive på skibet.
HØR SKIDEBALLEN HER:
Optagelsen stammer fra skibets sorte boks, og udskrifter belaster kaptajnen. I forvejen er han mistænkt for at have sejlet alt for hasarderet, da han passerede øen Isola del Giglio alt for tæt på kysten.
Udskrifter viser, at kaptajnen nægtede at adlyde kystvagtens ordre om at blive på luksuslineren, og han skulle tilmed have forsøgt at overbevise kystvagten om, at han ikke forlod skibet frivilligt.
Ifølge udskrifterne spørger kystvagten undrende:
- Hundrede mennesker er stadig om bord, og du har forladt skibet?
Hertil svarer kaptajnen:
I samtalen benægter kaptajnen, at han har forladt skibet frivilligt.
- Jeg har ikke forladt skibet. Skibet kæntrede så hurtigt, at vi blev kastet ud i vandet, siger han.
Schettino blev tirsdag varetægtsfængslet og risikerer op til 12 års fængsel for manddrab. Efter ulykken har han fået skarp kritik for at forlade skibet, mens der stadig var passagerer om bord.