En opfattelse af politikere som landsforrædere har historisk set ofte drevet højreradikale til vold.

Efter årti med adskillige eksempler på blodig islamistisk terror lå konklusionen lige for efter de blodige angreb i Oslo fredag. Men gerningsmanden var pærenorsk, og det er kommet bag på mange.

Det burde det dog ikke, fortæller sociolog og ph.d. René Karpantschof, der er ekspert i det højreradikale miljø.

- Jeg kan godt forstå, at folk bliver overrasket, men det er ikke så overraskende. Mange højreradikale gruppe har begået mange forskellige former for drab og terror i efterkrigstidens Europa, siger han.

Ifølge René Karpantschof er der et klart motiv, som går igen, når det drejer sig om højreradikal terror.

- Motiverne har været, at vores folk og kultur helt eksistentielt er truet af tilintetgørelse på grund af landsforræderiske politikere. De ødelægger nationerne - den danske, den norske - ved europæisk integration, men først og fremmest gennem udlændingepolitikken, siger han om højreekstremisternes argumentation.

- Tankegangen opstod i 1980'erne, da vi fik en ny type højrefløj. Der tale om et verdensbillede, som taler om modstandskamp og borgerkrig, og den tankegang finder du stadig mange steder, fortæller René Karpantschof.

Højreradikal vold i Danmark har typisk været rettet mod indvandrere eller asylcentre og ikke mod det brede samfund, som det nu er sket i Norge.

- Der er meget få, der vil mene, at man skal gå så langt. Og derfra til at udføre det - der er trods alt også et stykke vej. Men det kan ske, og det må man nok tage til efterretning og så revurdere nogle trusselsbilleder, siger René Kerpantschof.

Den islamistiske terror har både budt på organiserede celler og personer, som handler på egen hånd. Og netop den sidstnævnte model er ifølge René Karpantschof også en yndet model for højreradikale terrorister.

- De mere organiserede grupper er nemmere at håndtere for efterretningstjenesterne. De internationale højreradikale har prøvet at fremme en ensom ulv-strategi, der opfordrer deres tilhængere til at handle på egen hånd, fortæller han.

Det er endnu uklart, om gerningsmanden i Norge har handlet på egen hånd, eller om der har været flere gerningsmænd.

/ritzau/