Højrefløjen i Europa ser ud til at få omkring 129 sæder i det nye Europa-Parlament, og dermed kan det yderste højre sætte sig på omkring hver sjette plads i parlamentet. Det viser en optælling fra nyhedsbureauet Reuters, som dermed sætter en tyk streg under de EU-skeptiske partiers fremgang i Europa.

Der er dog ikke nogen entydig forklaring på denne fremgang, påpeger Marlene Wind, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»I nogle lande handler det om krisen, som har været massiv, andre steder handler det om en stigende EU-skepsis, og så er der også lande, hvor det er en protest mod den siddende regering, for eksempel i Frankrig. Her er det i høj grad en protest mod Hollande, derfor skal man være forsigtig med, at man ikke laver en alt for generaliseret fortolkning, det er forskelligt fra land til land.«

I Danmark ser DF ud til at kunne mønstre opbakning fra mere end hver fjerde vælger, og det samme gør sig ifølge målingerne gældende for Front Nationale i Frankrig, hvor partiet er stormet frem. Men også i Tyskland, Storbritannien, Grækenland, Østrig og Ungarn ser højrefløjspartierne ud til at høste markant fremgang, det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det yderste højre kan regne med mere indflydelse i parlamentet, fastslår Marlene Wind.

»Uden at have set det endelige resultat kan jeg sige, at 129 pladser ud af de samlede 751 ikke kommer til at gøre den helt store forskel. Arbejdet i parlamentet vil fortsætte, som det har gjort indtil nu. Man havde frygtet et resultat, der var værre, og de her højrefløjspolitikere kommer ikke til at få den store betydning,« siger hun med henvisning til, at de ikke kommer til at sidde i de grupper i Europa-Parlamentet, som traditionelt laver de fleste politiske aftaler.

Det betyder dog ikke, at de 129 højrefløjspolitikere ikke vil få stor opmærksomhed fremadrettet, det bliver bare næppe på baggrund af nævneværdige politiske fingeraftryk, forudser Marlene Wind.

»De kan primært bruges som en talerstol, ligesom de kan danne basis for at få en del af kagen rent økonomisk, som de kan bruge til at promovere deres sag yderligere, også nationalt. Men hvis man ikke kan danne grupper og bliver uafhængige, kommer man ikke til at få den store indflydelse. Det helt afgørende er, at man er med til at lave lovgivning, og det er der ikke noget, der tyder på, at de her 129 mandater kommer til på de vigtige områder,« forklarer hun.

Traditionelt er det S&D-gruppen, som de danske socialdemokrater tilhører, De Grønne, hvor man finder SF, Alde, der er europæisk parti for venstre og fremover muligvis også de Radikale, samt EPP-gruppen, hvor de konservative sidder, som står bag størstedelen af de politiske aftaler i Europa-Parlamentet.

Natten til mandag ser de fire grupper ifølge Europa-Parlamentets egen prognose ud til at få i alt 523 mandater, og dermed ser de også ud til at fremover at kunne afgøre de vigtigste politiske spørgsmål.