CALIFORNIA-ESCAPE/
De tre fanger har været eftersøgt i hele Californien, efter at de flygtede fra et topsikret fængsel (Fra venstre: Jonathan Tieu, 20; Hossein Nayeri, 37; Bac Duong, 43. Foto: HANDOUT

En hjemløs mand i den amerikanske by San Francisco gav i januar politiet et tip, der nu har vist sig at være ekstremt værdifuldt. Ifølge CNN har han modtaget 100.000 dollars svarende til 670.000 kroner for at tippe politiet om to straffefanger, der var flygtet fra et topsikret fængsel.

Det var egentlig en helt normal januarmorgen for 55-årige Matthew Hay-Chapman, da han tog en spadseretur fra 'sin' park over til den lokale McDonald's for at få sin kop kaffe. Men denne morgen opdagede han noget mistænkeligt på sin vej.

nicole og hjemløs

Han så en hvid varevogn holde parkeret foran et supermarked. Det var i sig selv ikke så mærkeligt, men det så ud, som om at der var nogen, der lå og sov i bilen.

Genkendte ansigtet fra avisen

Pludselig steg en mand ud af varevognen, og med det samme vidste den hjemløse Matthew Hay-Chapman, hvem han var. Han genkendte manden fra den avis, som han tidligere havde fisket op fra en skraldespand.

I avisen havde han set en efterlysning af Hossein Nayeri og Jonathan Tieu, som var eftersøgt i hele Californien. Den 22. januar flygtede de sammen med en tredje fange fra det maksimalt sikrede Santa Ana-fængsel tæt ved Los Angeles.

Han kontaktede med det samme politiet, der kort efter kunne pågribe de to eftersøgte mænd, mens de stadig befandt sig i den hvide varevogn.

Cemdusør

Tirsdag blev det så bestemt, at den opmærksomme, hjemløse borger skulle tildeles 100.000 dollars i dusør - næsten 700.000 danske kroner.

I februar fortalte Matthew Hay-Chapman ifølge CNN, at han, hvis han fik pengene, ville starte et nyt liv og hjælpe sine voksne børn, som også har det meget svært.

Første flugt i 28 år

Hossein Nayeri, Jonathan Tieu og den tredje fange Bac Tien Duong blev fanget efter ni dage på flugt. Det var første gang siden 1988, at nogen havde haft held med et flugtforsøg fra fængslet i Santa Ana.

Bac Tien Duong valgte forholdsvist hurtigt efter flugten at sige stop. Han blev fanget af politiet, da han ringede og bad dem om at komme og samle ham op.

I løbet af de ni dage på flugt havde Hossein Nayeri og Jonathan Tieu købt nyt tøj og været til frisøren i et forsøg på at ændre deres udseende. Heldigvis var det ikke noget, der snød Matthew Hay-Chapman.

Jonathan Tieu er ifølge myndighederne medlem af en berygtet vietnamesisk bande og sigtet for mord.

Hossein Nayeri er dømt for at have kidnappet en mand, sætte ild til ham og efterlade ham døende i ørkenen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook