En tyrkisk reklame for shampoo, der viser en voldsomt gestikulerende Adolf Hitler, vækker harme blandt jødiske grupper, der vil have reklamen trukket tilbage øjeblikkeligt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Hvis du ikke bruger en kvindes kjole, skal du heller ikke bruge hendes shampoo. 

Sådan lyder det i en reklame fra Tyrkiet, der prøver at sælge en herreshampoo af mærket 'Biomen'. Problemet er bare, at firmaet bag reklamen har valgt en noget alternativ talsperson for produktet. Nemlig Adolf Hitler. 
 
Den cirka 12 sekunder lange reklamefilm viser en opildnet og vred Adolf Hitler under en af hans mange taler, og under talen ser det ud til, at han opfordrer mænd til at købe shampooen, der beskrives som en '100 procent mandig shampoo'. 

Det er dog ikke Hitler selv, der siger noget i reklamen, men derimod en tyrkisk voiceover, der forsøger at efterligne Adolf Hitlers stemme. 

Jødiske grupper er frastødt 

Den jødiske gruppe, Anti-Defamation League, skriver på deres hjemmeside, at de er frastødte over reklamen, og at de ønsker, den bliver fjernet med det samme.

- Det er totalt uacceptabelt at bruge Hitler, der er det mest slående eksempel på grusomhed og brutalitet, lyder det i en pressemeddelelse fra det jødiske samfund i Tyrkiet på gruppens hjemmeside adl.org. 

- Det er en fornærmelse mod mindet af dem, der omkom under Holocaust, dem, der overlevende og mod dem, der kæmpede for at besejre nazisterne, siger Holocaust-overlever og ADL-direktør Abraham H. Foxman i meddelelsen, og uddyber, at det aldrig vil være muligt at finde berettiget grund til at bruge hverken Hitler eller nazisterne til at sælge andre produkter. Shampooreklamen har kørt i de tyrkiske tv den sidste uges tid. 
 
SE VIDEOEN HER