Vi troede, at Jack the Rippers identitet var afdækket. Men selv i efterlivet smyger historiens mest kendte seriemorder sig åbenbart uden om lovens lange arm.
Den DNA-analyse, som har ’afsløret’ seriemorderen Jack the Rippers sande identitet, er ikke nødvendigvis pålidelig. Det vurderer danske DNA-forskere.
For nylig genlød hele verdens medier med historien om, at Jack the Rippers identitet var blevet afsløret, og at han i virkeligheden var den skizofrene polske frisør Aaron Kosminski. Men nu sættes der spørgsmålstegn ved den konklusion. Læs hvorfor hos Videnskab.dk.
En amatør-detektiv havde fået undersøgt sædrester på et tørklæde, som en af morderens ofre havde på, da hun blev myrdet. DNA’et i sæden matchede angiveligt DNA hos en efterkommer i Aaron Kosminskis familie.
Men det har afgørende betydning, hvilken type DNA-analyse der var tale om. Jack the Rippers identitet er blevet fastslået ved hjælp af en såkaldt mitokondrie-DNA-analyse – og den ville man meget sjældent bruge i en moderne dansk retssag mod en formodet morder.
Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium
- På mange måder giver det, de har gjort, god mening. Men jeg ville også være lidt forsigtig med at sige, det var ham. Resultaterne ville i hvert fald ikke blive brugt som et sikkert bevis i en dansk retssal. Det ville i langt de fleste tilfælde ikke engang blive lagt ved som bevis i sagen, fortæller lektor ved Statens Naturhistoriske Museum Anders Johannes Hansen, der forsker i brug af genetisk materiale til identifikation.
I dag kan politiet med høj sandsynlighed fastslå identiteten på en seksualforbryder via DNA-analyser. Men det skyldes, at de laver en analyse af det såkaldte kerne-DNA.
Læs også hos Videnskab.dk: Myten om Atlantis – fup eller fakta?
Det er som et fingeraftryk. Så hvis en mand voldtager en kvinde og efterlader sæd, kan politiet sammenligne kerne-DNA’et i sæden med kerne-DNA’et hos de mistænkte i sagen. Så kan de se, om der er match.
Jack the Rippers identitet blev fastslået på en anden måde – nemlig med en analyse af mitokondrie-DNA. Amatør-detektiven gik til en af Aaron Kosminskis søsters efterkommere for at undersøge, om hendes DNA matchede sædpletten på tørklædet. Efterkommeren var en ung kvinde, der bor i England.
Læs også hos Videnskab.dk: Ufoer, tidslommer og det forsvundne Atlantis – i Bermuda-trekanten?
At det var en af søsterens efterkommere var ikke tilfældigt.
- Når man skal forsøge at matche mitokondrie-DNA på tværs af generationer, skal det foregå igennem den kvindelige linje. Ellers giver det ikke mening. Havde de taget det fra direkte efterkommere af Aaron Kosminski, ville sagen stadig være totalt åben. For mitokondrie-DNA bliver ikke sendt videre i den mandlige slægtslinje, fortæller Anders Johannes Hansen.
Så hvis den unge kvinde og Aaron Kosminskis søster er i familie via et ubrudt, kvindeligt bånd ned gennem generationerne, så deler de samme mitokondrie-DNA. Problemet er bare, at det samme gør utroligt mange andre mennesker også.
Læs også hos Videnskab.dk: Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret
- Det er muligt, det var ham. Men det kunne også godt være, at det var en af de 5 procent andre i den engelske befolkning, der delte hans profil. Eller 20 procent – vi ved reelt ikke, hvor udbredt de forskellige haplogrupper var for 125 år siden. Men var der bare 5 procent, der delte hans profil, ville det betyde, at 1 ud af 20 matchede ham.
