Kardinalerne i Vatikanet ændrer ikke fremgangsmåde i udvælgelsen af et nyt overhoved for kirken, fordi Pave Benedikt 16. trækker sig fra sit embede.
Selvom pavens fratrædelse er en historisk situation, som ikke er set siden begyndelsen af 1400-tallet, vil det ikke ændre på den politiske proces, som er iværksat bag Vatikanets tykke mure. Det fortæller Italien-ekspert Thomas Harder, der har forfattet flere bøger om Italien og Vatikanet i Rom.
»Der vil ske det samme nu, som der ville have været sket, hvis paven var gået bort,« siger han.
Det politiske spil er ifølge Thomas Harder allerede i gang i det skjulte, men det vil rigtig bryde igennem 28. februar, hvor Pave Benedikt officielt fratræder sit embede.
»Kardinalerne er begyndt at forhandle for at samle opbakning og støtte blandt hinanden. De, som har en chance for at blive valgt, er ude og samle støtte og opbakning,« siger Italien-eksperten.
Det er dog ikke alle kardinaler, som ønsker at bestride hvervet som pave. De har travlt med at hjælpe den kardinal, de mener vil betjene posten bedst.
»Nogle har ingen interesse i at blive valgt, og de har gerne en yndlingskandidat, de forhandler med for at blokere modparterne, samtidig med de samler støtte til kandidaten,« siger Thomas Harder.
Imens det politiske spil om at indstille den bedste nye kandidat er i gang i Vatikanet, må millioner af katolikker verden over berede sig på at sige farvel til en pave, som havde et temmelig konservativt syn på, hvad den katolske kirke var og bør være.
»Han var en pave, som var mere til de teologiske udredninger frem for folkelig appel og optræden,« siger Thomas Harder.
