En ny måling viser, at Hillary Clinton besejrer alle sine rivaler og ville blive præsident, hvis valget var i morgen. Men det skulle man ikke tro, hvis man læste de politiske medier i USA.
USA: Hillary Clinton er kvinden, som ikke kan vinde – i det mindste, hvis man spørger de samtalende kredse i Washington.
Deres første argument lyder, at hun er Hillary, og deres andet argument lyder, at hun er Clinton, og hvis man er en seriøs politisk samtaler, så er de to argumenter nok til at ryste på hovedet og sige »not going to happen«.
Og hvem ved? Måske får de ret. FBI er ved at undersøge hendes e-mail-konto fra tiden som udenrigsminister, og hvis hun har udvekslet statshemmeligheder over privat e-mail, og hvis hun har vidst, at hun gjorde noget forkert, så kan hun blive sigtet, og så får de seriøse samtalere ret. »Så sker det ikke.«
Men deres modvilje mod Hillary Clinton er dybere og mere instinktiv end e-mail--sagen, og den minder om den svenske professor Arne Öhmans forskning i frygten for slanger og andet kryb.
Frygten er ikke rationel, men evolutionær, og den eksisterer på grund af noget ubestemt, som fandt sted for mange, mange år siden, som han konkluderede.
Modviljen mod Hillary Clinton er tilsvarende, og kommentatoren Matt Yglesias kom fredag med et godt eksempel på Washingtons parattilstand af anti-Hillary.
Baggrunden var en ny meningsmåling fra Quinnipiac University. Den viste, at Hillary Clinton var langt foran i det Demokratiske primærvalg. Med 45 procent af stemmerne knuste hun senator Bernie Sanders og vicepræsident Joe Biden, som fik henholdsvis 22 og 18 procent.
Endnu bedre for hende viste målingen også, at hun ville slå republikanerne Donald Trump, Jeb Bush og Marco Rubio i et præsidentopgør, og at hun ville blive præsident, hvis valget var i morgen.
Målingen var en triumf for Hillary Clinton – men ikke hvis man spurgte de politiske journalister i Washington, som Yglesias dokumenterede.
Bloomberg, Politico og Time mente alle, at målingen såede tvivl om Hillarys uomgængelighed som demokratisk kandidat, og det er et præmieeksempel på, hvordan medieeliten spejler sin bias over på befolkningen, skriver han.
Mediekampagnen for at få vicepræsident Joe Biden ind i primærvalget skal ses på samme måde. Hvis man skal tro for eksempel Washington Post og Politico, er der en rullende tsunami af støtte til et Biden-kandidatur, men tallene fra Quinnipiac og de gennemsnitlige målinger hos RealClearPolitics modbeviser det.
Hillary vinder i dem alle, og som kommentatoren Ed Kilgore skriver i Washington Monthly: Biden-kampagnen »ligner et spøgelsesskib, som bliver trukket gennem tågen af en blanding af sultne politiske reportere, Hillary-hadere og konservative medier og Bidens gamle venner fra Delaware.«
Joe Biden sagde selv fredag til demokratiske insidere, at han og hans familie stadig var knust efter hans søns pludselige dødsfald i maj.
Hvis man skal opstille, skal »man være i stand til at give hele sit hjerte og hele sin sjæl, og lige nu er begge dele i en ramponeret forfatning,« sagde han ifølge Wall Street Journal.
Joe Bidens mulige kandidatur skal derfor ikke forstås som en trussel mod Hillary Clinton, men som et reservehjul for Hillary Clinton.
Hun sagde fredag, at FBI-undersøgelsen af hendes e-mail-konto ikke ville belaste hende, for hun havde været i god tro.
Hun havde fået at vide af sine embedsmænd, at hun kunne bruge sin private e-mail-konto til udenrigsministeriel e-mail, og derfor troede hun, at det var lovligt, sagde hun.
Hvis FBI alligevel sigter hende, står Demokraterne med et problem. Clintons kandidatur har i årevis lignet en kåring, og andre store navne har holdt sig tilbage, og der vil kun være senator Bernie Sanders i feltet – og han er for langt til venstre for de fleste Demokrater og amerikanere. Joe Biden ligner en back-up-løsning.
Han har navnegengældelse og støtte i partiet, og han er reserven, som kan træde ind, hvis Hillary træder ud. Det er hans rolle i processen.
Men indtil da – og indtil nu <saxo:ch value="226 128 147"/> er Hillary Clinton favorit til at blive både demokratisk kandidat og præsident. August er agurketid i Washington, men det er ikke en undskyldning for at beklikke fakta.
