Her ses lille prins George af Cambridge sammen med sine forældre, prins William og hertuginde Catherine, der skubber parrets datter i barnevognen, prinsesse Charlotte a Cambridge.
Her ses lille prins George af Cambridge sammen med sine forældre, prins William og hertuginde Catherine, der skubber parrets datter i barnevognen, prinsesse Charlotte a Cambridge. Foto: MARY TURNER

London: Den britiske prins Willams hustru har for en dag sat sig i redaktørstolen på den populære netavis Huffington Post, hvor hun onsdag sætter fokus på psykisk syge børn.

I den forbindelse har Kate søsat et globalt initiativ, "Young Minds Matter", der skal rette opmærksomhed mod de problemer, som psykisk syge børn har og udvikler.

Hun skriver blandt andet, at hun ikke ville holde sig tilbage med at søge hjælp til sine og prins Williams børn, George og Charlotte, hvis de skulle blive syge.

- William og jeg ville som de fleste forældre ikke tøve med at søge hjælp til vores børn, hvis de skulle have brug for den. Vi vil opfordre George og Charlotte til at tale om deres følelser, skriver hertuginden blandt andet.

Prins William, Hertuginde Cathrine med sønnen George og datteren Charlotte 18. december 2015
Prins William, Hertuginde Cathrine med sønnen George og datteren Charlotte 18. december 2015 Foto: KENSINGTON PALACE / HANDOUT

Netavisen skriver, at man er "beæret og begejstret" over at kunne byde hertuginden af Cambridge velkommen som redaktør onsdag.

Hun "slutter sig til redaktørerne af Huffington Post UK" for at lancere "Youngs Minds Matter", skriver netavisen.

Hertuginde Kate har i flere år været engageret i velgørenhedsarbejde for børn.

- Jeg har ofte hørt hjerteskærende historier om liv, der er revet i stykker med ødelæggende konsekvenser for alle pårørende, især børnene, skriver hertuginden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Daab

Hun begrunder sit fokus på de psykisk syge børn med, at hun mange gange har set, hvordan historier om misbrug viser sig at have rod i uløste problemer i barndommen.

Huffington Post, som har særudgaver af mediet i en række af verdens lande, er også på vej med en dansk version.

Det meddelte netavisen for nylig ifølge Mediawatch. Koncernen bag mediet har købt det danske domænenavn huffingtonpost.dk.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook