Hvad gør man, når byens to borgmesterkandidater har fået præcis lige mange stemmer ved lokalvalget?

I byen Pillpinto i Peru valgte de at slå plat og krone.

De to kandidater Wilbert Medina og Jose Cornejo havde begge fået 236 stemmer. Den peruvianske valglov gør det muligt at afgøre en vinder ved møntkast. 

Den heldige vinder af plat-og-krone konkurrencen og titlen som byens borgmester blev den 40-årige lærer Wilbert Medina. Han blev straks efter møntkastet hyldet som byens nye overhoved og båret gennem byen.