Nye oplysninger tyder på, at Whitney Houston drak alkohol kort før hun blev fundet død af sin tante, Mary Jones på Beverly Hilton Hotel.

Alt tyder på, at Whitney Houston, der døde lørdag eftermiddag amerikansk tid, drak alkohol kort tid før hun døde.

På stjernens hotelværelse i Beverly Hills har politiet tidligere fundet mindst tre receptpligtige præparater, Xanax, Lorazepam og Valium, der sammen med alkohol er en fatal cocktail, der kan give livsfarlige reaktioner og hjertestop.

LÆS OGSÅ: 

Mandag aften offentliggjorde nyhedssiden TMZ et billede af det bord på hotelværelset, hvor Whitney Houston spiste sit sidste måltid inden hun lagde sig i det badekar, hvor hun senere blev fundet livløs af hendes tante, Mary Jones, der forgæves forsøgte førstehjælp i forsøg på at genoplive Whitney Houston.

På bordet står blandt andet en dåse Heineken øl, samt også et tomt glas champagne, som Houston formodentlig har drukket af kort før hun gik i bad. I følge Mary Jones var Whitney Houston nemlig alene på værelset.

LÆS OGSÅ: 

Det er endnu ikke fastslået, om Whitney Houston havde indtaget de receptpligtige piller, der blev fundet på værelset, og i bekræftende fald, hvor mange hun havde indtaget inden hun lagde sig i badekarret, hvor Jones fandt hende død.

LÆS OGSÅ: 

Kilder tæt på familien fortæller endvidere, at Whitney Houstons sidste måltid, var noget så ærke-amerikansk som en hamburger med pommes frites, som hun angiveligt indtog, før hun lagde sig i badekarret.