I sin korte tid som præsident har Donald Trump blandt andet nået at trække sig fra klimaaftalen, der blev indgået i Paris, han har gjort det klart, at han er imod frihandel og han er nu genstand for en undersøgelse om Ruslands rolle i den amerikanske valgkamp.

Donald Trump har med andre ord formået at tiltrække sig en del negativ opmærksomhed fra især europæisk side, og det kan af og til virke, som om skandalesag afløser skandalesag for den amerikanske præsident. Men er det nu også så galt, at der, set med europæiske øjne, ikke er noget positivt at komme efter gennem det godt halve år, hvor Donald Trump har været USA's præsident og den frie verdens uofficielle leder?

Ifølge Philip Ulrich, der er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet, udenrigsredaktør hos mediet Kongressen.com og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, så kan man faktisk godt pege på et par gode beslutninger fra Donald Trumps hånd set fra et europæisk perspektiv. Herunder fremhæver han tre eksempler.

1. Engagement i Syrien

I april affyrede USA efter ordre fra Donald Trump 59 Tomahawk-krydsermissiler mod syriske regeringsmål nær byen Homs i Syrien. Angrebet skete som en reaktion på det, man mente var den syriske regerings brug af kemiske våben mod civilbefolkningen. Selvom angrebet kom som en overraskelse for mange, da USA ikke hidtil havde beskudt regeringsstyrker i Syrien, så blev det fra flere sider vel modtaget.

»Mange europæiske ledere har i mange år med Obama ved roret efterlyst amerikansk engagement i Syrien. Bare i den danske debat har mange råbt på amerikansk engagement og sagt, at Obama har fejlet og givet køb på amerikansk lederskab ved ikke at blande sig i Syrien. Så derfor var der positive udmeldinger fra mange europæiske ledere, da Trump blandede sig,« forklarer Philip Ulrich, som dog også understreger, at der stadig hænger et stort 'men' over indsatsen i Syrien.

Siden de 59 missiler blev affyret, har USA og Rusland indgået en aftale om våbenhvile i det sydvestlige Syrien - og spørgsmålet er nu, hvad der så skal ske.

»Nu har vi set våbenhvile-aftalen med Putin om det sydvestlige Syrien, og det kan man sige er positivt, men vores problem er; holder den her våbenhvile? Og så er der den nagende skepsis hele tiden; er der blevet givet ved dørene? Har Putin fået noget for at lave den her aftale? Men umiddelbart er det positivt, at Trump i det mindste ved, hvor Syrien ligger og engagerer sig. Problemet er, hvis det bliver halvhjertet, og Trump bomber, og så sker der ikke mere. Du skal have en plan med at bombe. Derfor afhænger meget af, hvad der videre sker.«

2. Indsatsen i Afghanistan

USA har under Donald Trump også besluttet, at man vil sende flere soldater til Afghanistan. Deres primære opgave skal være at træne og uddanne den afghanske hær til kampen mod Taliban, og ifølge Philip Ulrich er det fra et europæisk perspektiv positivt, at USA erkender, at opgaven i Afghanistan ikke er afsluttet.

»Man kan også sige, at det er positivt, at man har fokus på krigen i Afghanistan igen. Man har set, hvordan situationen er blevet forværret, og nu har amerikanerne erkendt, at man er nødt til at sende soldater tilbage - og den opmærksomhed er på sin vis positiv. Som med Syrien gælder det dog at, hvad der videre sker, må afgøre, hvor positivt det egentlig er,« forklarer Philip Ulrich.

Holdningen til indsatsen i Afghanistan er også internt i Europa splittet, men overordnet set ønsker Europa og USA det samme i landet, og derfor kan indsatsen altså ses som værende positiv.

»Man er fælles om et projekt, for der er en hvis enighed om, at man ikke skal lade Afghanistan falde til Taliban igen. Men skal Taliban så fjernes eller blive en del af regeringen? Det er man ikke enige om, man er bare enige om, at Afghanistan ikke skal blive den lovløse stat, den har været,« siger Philip Ulrich.

3. Debatten om Nato

Donald Trump har været meget klar i mælet, når han både gennem sin valgkamp og siden som præsident har brugt udtrykket 'America First'. USA kommer først, og skal USA hjælpe med at forsvare resten af verden, skal landende i Nato-alliancen bidrage mere - helt præcist to procent af BNP skal gå til forsvarsbudgettet, mener Trump. Det er en udmelding alle lande ikke har været lige glade for - men for nogle europæere har den udmelding faktisk været glædelig.

»Østeuropæerne er til dels også glade for en del af sikkerhedspolitikken og den debat, Trump har startet om Nato. For et stærkt Nato betyder også en større afskrækkelse af Rusland i deres optik. Så for østeuropæerne vil Trumps fokus på, at alle skal bidrage med to procent af BNP være positivt,« siger Philip Ulrich.

Også her er der dog et men, for selvom Donald Trump har ytret ønske om at styrke Nato økonomisk, så har han været vævende omkring USA's eget engagement i alliancen.

»Der stadig nogle østeuropæere, der sidder lidt nysgerrigt ude på kanten. Det er meget blandede signaler, Trump sender, og han snakker ikke meget om Rusland i Nato-sammenhæng. Han snakker om, at man skal være gode til anti-terror, for det er det, han ser som den overfældende fare, det er ikke Rusland eller Kina, men 'radical islamic terrorism', som han kalder det. Og så får han indimellem flettet ind, at man også skal afskrække Rusland,« forklarer Philip Ulrich.

Relationer bliver afgørende

Selvom man med god vilje kan pege på et par tiltag, der kan vise sig at være gode beslutninger set fra europæisk perspektiv, så har størstedelen af Trumps politik hidtil ikke været særlig ønskelig for Europa, og det tyder ikke umiddelbart på, at det ændrer sig.

»Lige nu er han utrolig hæmmet rent politisk af den her Ruslandsefterforskning, og de ting, der er i pipelinen er genforhandling af handelsaftaler, og det er der ikke nogen europæiske ledere, der ser frem til. Han har lovet Storbritannien en fantastisk handelsaftale som belønning for Brexit, så det kan de se frem til, men hvorvidt resten af Europa bliver glade for det, ved vi ikke. Umiddelbart er der ikke noget i pipelinen, som vi fra europæisk side kan klappe i hænderne over,« siger Philip Ulrich.

Han mener dog, at hvis europæiske ledere får skabt en god relation til Donald Trump, så kan det være vejen til at påvirke ham i en mere europæisk-venlig retning. Da Donald Trump for nylig besøgte den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron på Bastille-dagen, blev der efterfølgende talt om, at den amerikanske præsident ville genoverveje USA's deltagelse i Paris-aftalen. Og selvom Philip Ulrich ikke mener, at det egentlig har gang på jord, så har Trump før vist, at den gode relation kan ændre Trumps holdning til meget.

»Han er enormt impulsiv, personlige relationer betyder meget for ham, og han har en tendens til at løbe efter det, der skinner i øjeblikket. I valgkampene snakkede han om, at tortur er godt, men så havde han en snak med James Mattis (den amerikanske forsvarsminister red.), der sagde, at øl og cigaretter virker bedre, og lige pludselig skulle USA overhovedet ikke torturere. Det er langt hen ad vejen muligt at overbevise ham,« siger Philip Ulrich.